254 / 425
246
Hjmbreve
t i l
F æ t t e r C h r i s t i a n i N y k j ø b i n g .
^D et v a r et S la g !
D e t ram te, det t ra f, d e r v a r spyttet i
N æ ven,
D et v a r *F o lk e t* , d er slog u d en F r y g t
og Bæ ven.,
D et v a r *D em o k ra tiet
,»
d e r tog et Tag,
D et blev F ru g te n a f a l d e n L y v e n og
Væven,
D e r læ res fo r T id en som F ri-S k o le -
Lag.
D e r er K r a ft og S a ft i de la vere L a g .
H v ilk et sik kert S k jø n !
H v ilk et h u r
tigt N em m e I
N a a r de
slaar
,
saa
s la a r d e , og skal
d e stemm e,
D e m ø der p a a P la d sen
Og stemm er støt
—
j a f y fo r d en
S le m m e !
E n d o g s å ® p a a
W e d e r k in c h - M a d -
s e n . —
D et S la g f r a n eden
,
det slog de go d t!
D e r ram iede hele det skjønn e S lo t,
V i Id ea liste r i L u fte n h a r b yg g et
S o m y Ø fun dsten la g d e v i nok sa a flo t
Ideen om Væ lgerfolkets R e t s in d ;
S a a bygged' v L d e r p a a v id e r e blot
I F rik é d s r u s og
t
L e t s in d
;
V i trode, det stod m o d Sto rm e be
b y g g e t,
T t
tia a h eJJ, v i sn a rt ku n d e fly tte 4 n d
Og sid d e i F rih e d s P a v iu n e r beskygged'
A f F alk evisdo n im en s P a lp ie r — V in d !
D et store B a r n h a r m ed B a r n e s in d
S la a et L eg etø jet
I G u lvet og s id d e r n u nok sa a f o r
nø jet
O g p ille r u d a f F ra s e rn e s S p in d ,
H v a d d er stikker det mest i Ø jet,
D e brogede K lu d e , det b ra lren d e S k in ,
I>e k lin g en d e B jæ ld e r og n a v n lig B a
-
j a d s e n
E r nok det allerbedste i K a ssen ,
Og B a rn e t s tirr e r sig næ sten b lin d
P a a B a
—
p a a W e d e r k i n c h - M a d s e n .
—
J a C h r is tia n ! v i ere
—
som C h i
lia n s ig e r
—
«
Vel rey ste
».
D e t k a n ikke næ gtes, at
T iden
M ed m an gen en bitter E r fa r in g be
riget'
V or u fu ld stæ n d ig e V iden.
D e t •F o lk » , som m ens det i V uggen laa,
F ik F r ih e d og V alg ret i S k jæ n k f o r
siden,
N a a r G a ven s B e ty d n in g det læ rte f o r -
staa,
D es læ ngere fr e m a t v in d e i S trid e n
Og h ø jere op m od M a a let at n a a
A d O p lysn in gen s Ja k o b s -S tig e r,
D e t lig g e r en d n u i L ø je r t og sk rig er
Og b id e r og r i ver, n a a r e j det k a n J a a
D e n R a n g le , h vo refte r det h ig er.
J a V æ lgerbarnet, i C h r e s t e n s B le
M ed H ø r u p s p eb red e S u t i M u n d en
V il ik ke høre, v il ik ke se.
—
G u d véd, h va d det v il i G ru n d e n
? —
S e lv S ø r
e
n K j æ r h a r det kastet væk,
S e lv h am h a r m an fu n d e t lø j og lu n k en ,
Og a l h an s D jæ rv h ed i G lem sel er stinken,
D et e r k la rt som B læ k ,
V i m a a dybere n ed i B u n k en .
H v a d fin d e r d a B a rn e t ved R o d e n og
K r a d s e n
I F o lk elig h ed en s m u drede B æ k ?
E n B u ssem a n d til M in is tre s S k ræ k
—
H r . W e d e r k i n c h - M a d s e n !
S e lv E e d v a r d e r d o g en bedre M a n d ,
E r v i r k e l i g D o kto r m ed r i g t i g
H a t p a a ,
O g stam m er h an ogsaa f r a Jø d e la n d
Og c r en d h an s
» L o g o s »
p a a T inge
f o r sand
L id t van skelig tidt at f a a fa t p a a ,
Og v a r h an ogsaa lid tfio t m ed sm E d
Og g a v sig selv et lø je rlig t Stem pel,
Om N o g e t véd h a n i alt F a ld B e sk e d :
I O rien ta lsk e r h a n flin k f o r E x e m p e l
Og riv e r e j h eller a l t i d ned
P a a K u n sten s og S m a g en s T em pel.
M en denne fo rlø b n e D o e t u r p h i l
—
D e r bæ rer sin D oktorh at, som h an vti,
S a a d a n som m a n g jø r „d a ra u s s e n “ ,
H v o rd a n i A lv e rd e n g a a r det d o g til,
A t slig en S ty rv o lt k a n vin d e et S p il,
J a spørg R a s m u s C l a u s e n !
T h i vel e r vort F o lk etin g ikke berøm t
F o r L æ rd om m en s D y b d e og V isdom -
m ens M æ ngde,
M en m ere f o r T a lern es B re d d e og
L æ n g d e,
Og F a a k u n a f M im ers K ild e h a r tøm t
E lle r spist a f de Æ b le r, d e r fris te n d e
hængte,
P a a K u n d sk a b en s T ræ , m en hvo h a r
vel drøm t,
A t rig tig f o r A lv o r og ikke p a a Skrøm t
M a n skulde m ene, at R ig sd a g en trængte
T il ham , d e r sig selv til F u x e n i K a s s e n
F o r stedse h a r døm t
—
H r . W e d e r k i n c h M a d s e n ?
J a C hristian !
S k u ld e D u nogen T id
Ig je n a f Illu sio n ern e fa n g e s
Ved gam le S la g o rd s og F rih ed ssa n g es
D a a re n ile T o n er om „ Folkets“ V id,
Om F o lkets sunde F o r n u ft og de M an ges
E v n e til en G a n g m ed A lv o r og F lid
A t g rib e S ty ret og selv regere,
Og skulde D u v ille fo rs ø g e en G a n g
A t s ig e
:
„D e t g a a r ikke m e re!
„B a r n e t er voxet f r a R isets T van g,
„D e ts Svø b er f o r sn evert, dets K jo le
f o r tran g,
„ L a d det n u probere
„ A t herske h erhjem m e i D a n n ev a n g !u
S a a v il je g f r a n u a f e j protestere
M ed h øje O rd, m en alene sva re
D ig kun m ed et Sk u ld ertræ k ganske
^
g ela ssen
;
„K jæ re s te C h ris tia n ! H u sk bare i
P a a W e d e r k i n c h M a d s e n !
^ Gadeuorden,
Uorden, som hersker
med Hensyi* til de kjebenhavhske
i Gadenavne, synes at skalle vokse
Mandag for Mandag, sammen-
f c V j ? kaldte
Punch
en snævrere Kreds
af sine Medarbejdere, for at man
kunde soge, om det ikke var
muligt at finde en Maade at for
mindske denne Gadeuorden paa.
- r
P u n ch
aabnede Diskussionen, idet han udtrykkelig
anerkjendte
Kommunalbestyrelsens Bestræbelser for at
hæve Forvirringen ved ai begynde at
deb é
g ad ern e om:
mea dens Navnevalg var ikke altid heldigt, det vilde saa-
ledes have været nok saa naturligt at opkalde H e llig *
g e is t s t r æ d e r n c efter de Mænd, der havde havt nogen
Fortjeneste deraf, og benævnet S t, H e l l i g g e i s s t r æ d e
St.; H an s e n s g a d e og
L i l l e H e llig g e .i s t s t r æ d e
O b e r s t P e te r s e n s P a s s a g e . Tillige fandt han, da
det var saa vanskeligt at finde paa nye Navne', at man
nieget godt . kande brege de gamle Navne, som Folk
kjendte. < |f
‘:"rG ader, som
de ikke kjendte.
Det vilde Ogsaa lette Kjendskabet til Byen
meget,
naar Kommunalbestyrelsen hver Flyttedag flyttede nogle
Navne om ; thi som det na var, havde ofte Folk, der
bode i den ene Ende af Byen, ikke ringeste Anelse om
Navnene paa de Gader, der iaa i den anden Ende af Byen.