255 / 425
247
Endelig var der flere Steder, som siet ikke svarede til
deres Benævnelse; han skulde exempelvis nævne V an d
k u n s t e n , hvor der ikke var Spor af Vand, og derfor
foreslaa, at dette Navn gaves til S n e t o r v e t , hvor det
dog i det mindste vilde passe i Foraarstiden.
D et m athem atiske M edlem
foreslog at felge det fra
R o s e n v æ n g e t s K v a r t e r givue Exempel med Hovedalleer,
Tværveje, Sidealleer og Parallelveje. Man kaldte altsaa et
Kvarter op efter en enkelt Gade, f. Ex. D r o n n i n g e n s
T v ær g a d e og fik saa efter dette Princip Dronningens
Tværgades Hovedalle, Dronningens Tværgades Sideallé,
Dronningens Tværgades Hovedailés Tværvejs Parallelvej, o.
s. v. Der maatte en hej Grad af Tværhed for ikke at indse
det Praktiske heri.
D e t g ru n d tvig ia n sk e M edlem
viide have, at man
skulde begynde med at ombytte alle de vælske Navne med
ægte gainmel-danske Bemærkelser. Det havde været ham
en Hjærte-Kval, at danske Mænd end ogsaa i den seneste
Tid havde givet en Gade et saa tysk Navn som Wi e d e -
v v e l t s g a d e , hvormeget bedre Ljud var der ikke ved:
V i d e - V e r d e n s - G a d e ?
Og lige saa gik det med
T a g e n s v e j , der kom af det tyske Tagen; lød ikke:
D a v r e - S t u n d s - V e j fuldt saa bravt? Det forældede,
s forvanskede, fortyskede, fordanskede f l y s k e n s f c r æd e burde
man nævne paa godt Dansk ved G a m m e l - U n g k a r J e -
S træ de.
D et h an delskyn dige M edlem
fandt det rigtigst at
anbringe
de Navne,
der naturlig herte sammen, i ét
Kvarter.
Man skuide
oprette et Børskvarter, i hvilket
B ø r s g a d e , S e l v g a d e , M ø n te r g a d e , K e g n e g a d e o.
s. v. fik Plads; et Spisekvarter, i hvilket H u m m e r g a d e ,
L a x e g a d e , H a re g a d e , o. s. v. anbragtes; et Vinter
kvarter med S n e t o r v e t , S t o r m g a d e , o. s.v. Paa den
Maade vilde Folk nok hurtig komme i det Kvarter, hvor
de skulde. Det vilde ogsaa simplificere at give hver Side
af en Gade sit specielle Navn, som f. Ex. kalde den ene
Side af B ø r s g a d e for Medbørsgade og den modsatte for ,
Modbørsgade. Dette Forslag toges dog tilbage, da han
oplystes om, at B ø r s g a d e varen ensidig Gade.
D et statistiske M edlem
indrommede, at den nuværende
Inddeling i Roder var noget Roderi; men der var flere
Veje at gaa for at finde ud af Gaderne. I Koleraaaret
forandrede man Navnet R o s e n a a e n til K o le r a a a e n ,
man kunde maaske nn i Lighed hermed ombytte S t o r é
og L i l l e B r ø n d s t r æ d e med S t o r e og L i l l e H a ls -
b r y n d s t r æ d e . Ellers kunde man benævne en Bys.Gader
efter de Institutioner, som havde gavnet Landet, og hans
ene Forslag gik ud herpaa; saaledes havde han tænkt sig :
S k v a l d e r g a d e omdøbt til R i g s d a g s g a d e , K la m m e
r i v e j til M o rg e nb la d s ve j , S v æ r t e g a d e til D a s s -
a v i s g a d e , V æ v e r g a d e til B o r g e m e s t e r g a d e og
N ø j so mh e d s v ej en til E m b e d s v e je n .
Hans andet
Forslag gik ud paa at hædre de offeulige Personer, som
paa en eller anden Maade havde gjort sig fortjente af
Samfundet, ved at opkalde Gader og Stræder efter dem,
og han oplæste derefter nogle Forslag til at faa: S ø l v
g a d e forandret til T i e t g e n s G a d e , K o r s g a d e til
E r s l e v s G a d e , K ir s e b æ r g a n g e n til F e n g e r s G a n g ,
S o l i t u d e v e j til M e ld a h ls V e j, S to rm g a d e til L e h -
m a n n s G a d e , D y r k jø b til H e y m a n n s K jø b , R æ v e
g a d e til H ø r u p s G a d e , B a d e v e j til T a u b e r s V e j,
K o m p a g n is t r æ d e til D r a c h m a n n s og B o rc h s e n iu s -
S t r æ d e , F o r t u n s t r æ d e til H a r t v i g s e n s S tr æ d e
og N y A d e lg a d e til G e d a l ia s G a d e .
Med Sagens Henvisning til det kombinerede Udvalg
sluttedes Forhandlingerne paa Grund af det smukke Som
mervejr.
Nemesis.
Bataillen for denne Gang er endt;
Ambulancen har mod de Faldne sig vendt
Og samler dem op fra Valen.
— Blandt Kampens Ofre mindes især
Med Vemod
og
Savn vil
S
øren
K
jær
.
Nu ligger han der paa Halen.
fjr
Han, der som stridbar og grum Bersærk
Bar biodigt Had til hver Præst og Klerk
Og kunde ej taale Lugten,
Endsige Syuet af den Slags Folk,
H a n
skulde fældes af Pastor
II
olch
,
Og hans Vælgere slaas paa Flugten 1
Han kunde nu aldrig døje en Præst;
De sorte Kjoier han haded' som Pest,
Om dem han kun Løgn og Svig vidste.
Og dog det vist aldrig var faldet ham ind,
At saadan en Fyr skulde blive en Pind
Til hans politiske Ligkiste.
Hin Fædrelandsven, hvem det ikke var klart,
At der »i det hele var noget rart
Ved at kunne falde med Æ re*,
Den Trest i sit eget Nederlag fandt,
A t Æ r e n det eneste var, som han vandt.
Det Kors er lidt tungt bære.
— Dog stopl En Trost han endnu har til R est:
E t Sted her i Landet en anden Præst
Maatte blive som slagen paa Pladsen:
Det vil dog ham trøste i Sorgens Stund,
At
den
højærværdige Pastor
L
und
Skulde
falde for W
ederksnch
-M
a d s e n
!
løvrigt det noget løftende har,
At i et saa udmærket Pragtexemplar
Man fik, som i nævnte Hr. »Doktor*, fat.
Vel stod det ej klart for VælgerneB Dom,
Fra hvilken "Anstalt* han egenlig kom,
Eller hvor han har «reddet* sin Doktorhat;
Men E t var dog klart, at i ham man fik
En fuld Erstatning for den Komik,
Som
fra
Tinget drog bort med
Z a lh e .
Saa Venstre har heldigvis denne Gang
Faaet tilfrdstillet en dybtfølt Trang,
Og har faaet fornyet sin H a le .