105 / 297
90
b e r g kort efter blev Struensees, men Akademiet vandt
intet ved disse Forandringer, thi Pilo var slet anskreven
ved Hove, og Guldberg, der ellers var en oplyst og for alt,
hvad der var Dansk, varmt følende Mand, hyldede i Hen
seende til Akademiet ganske den styrtede Ministers An
skuelse, at Kunstskolen skulde træde i et nøje Forhold til
Haandværksdannelsen, og at der burde spares og atter spares.
Pilo søgte at støtte den faldende Stiftelse ved at skaffe den
en Præses af kongeligt Blod, og A r v e p r i n s F r e d e r i k
b l e v v e d h a n s M a j e s t æ t s R e s o l u t i o n a f 29. F e b r .
1 7 72 b e k l æ d t m e d d e n n e V æ r d i g h e d , men den
forventede Medbør fra Hoffet udeblev des uagtet, og da
Akademiet i sin Nød sendte sin Direktør og Wiedewelt,
der var vel set ved Hove, til Hørsholm for at tale den
betrængte Stiftelses Sag paa aller højeste Sted, vendte de
tilbage med den Besked, at det endnu ikke var Tid at
melde sig, men Akademiets Tarv og Bedste skulde paa
alle mulige Maader blive „observerede“ 1).
Muligvis har Pilos Holdning under disse Omstændig
heder ikke været ydmyg og resigneret nok og saaledes
været en af G rundene2) til hans Fald. Paa en haanlig og
brutal Maade gav man ham Afsked med en usel Pension
(September 1772) og bød ham uden F rist forlade Kongens
Riger og Lande. Den saa uforsvarligt behandlede Kunst
ner gik til sit Fædreland Sverige, hvor Gustaf I I I modtog
ham med aabne Arme, og hvor han faa Aar efter blev
Direktør for det svenske Kunstakadem i3).
A t Wiedewelt vilde blive den fordrevne Pilos E fter
mand som Direktør for Akademiet i Kjøbenhavn, vidste
alle paa Forhaand, men alle vare ogsaa enige i at ind
rømme, at ingen havde bedre Adkomst dertil end han. 1
9 Thiele, S. 166, — Nyerup og Lahde, Side 11.
2) Om de andre sandsynlige Grunde til Pilos Unaade se Thiele,
S. 164—167. Herhen hørende Aktstykker ere aftrykte i Khhvns.
Skilderi 1829, 715 ff. — Rahbeks Erindr. 1, 132 f. — Om Pilos
Død vil senere blive meldt.
3) Pilos svenske Biograf, sv. biogr. Lex., — Estländer, 540.