107 / 297
9 2
stedse lade sig nøje med de tidt ommeldte 4000 Daler og
det paa samme Tid som Regeringen tilstod den brutale
Oberst Køller 4400 Daler, den bornerte General Eickstedt
7000 Daler og den uhæderlige Ranzau-Ascheberg 8000 Daler
i aarlig Pension, altsaa blot for denne sidstes vedkommende
netop det dobbelte af hele den Sum, den kongelige Kaade
i ét og alt forundte den velgjørende og fattige Stiftelse,
der blandt sine Fostersønner talte Mænd som Wiedewelt,
Weidenhaupt, Harsdorff, Abildgaard og Juel, og hvorfra
en Gang' B e r t e l T h o r v a l d s en skulde udgaa. Kassen
var derfor altid tom, Kunstskolen maatte gjøre Gjæld hos
Papirhandlere og Lysestøbere, hos Murere, Snedkere og
Brændehandlere, Regningskrav fra alle Sider strømmede
ind, mangen Gang uden at man kunde betale dem, og
næsten periodisk maatte Direktøren paa den saa uforsvar
ligt behandlede Stiftelses Vegne aller underdanigst ansøge
om en kongelig Naadegave, naar Nøden og Kreditorernes
Raab var stegen til det højeste. Saaledes gik det i Maj
1774 og i Feb ruar 1776. da man af Partikulærkassen til
kastede Akademiet — 500 Daler som Tilskud én Gang for
alle, og saaledes gik det i September 1778. da „Zahl-
kassen“ fik Befaling til at afgive 700 Daler til det konge
lige Kunstakademis altid tomme Pengekasse.
Under saa ydmygende Forhold er det en Selvfølge, at
Wiedewelts Stilling som Direktør maa have skaffet ham
baade Sorger og Krænkelser, og man maa derfor i saa
meget højere Grad beundre den Opofrelse og Kraft, hvor
med han og hele Akademiet med ham kæmpede og stred
udenH aab om at sejre. Hertil kom endnu, at Reglementet
af 21. Ju n i 1771 i en alt for overdreven Grad lagde Be
slag paa Direktørens og Akademikernes Tid og K ræfter
ved „for Haandværksstanden at lægge en god og bred Vej
gjennem Kunstskolen“, saa at „den gode Smag med al
F lid blev udbredt til Værkstederne“ *). Midlet hertil var
den frie Tegneundervisning og de i høj Grad prisværdige
b Thiele, 173.