EfterretnOmJohannesWiedewelt

Forsamlingen den 5. Oktober 1772 valgte Præses, Æ re s

medlemmerne og Akademikerne, med ti Stemmer mod én,

den ældste af de danske Professorer, J o h a n n e s Wi e d e -

we l t , til D i r e k t ø r for det kongelig danske Billedhugger-,

Maler- og Bygnings - Akademi, og h e r m e d b e g y n d e r

d e t t e s H i s t o r i e s om n a t i o n a l K u n s t a n s t a l t 1).

Wiedewelts syv første Direktorater, hans Kunstner

virksomhed under disse.

Uagtet Akademiet nu var bleven de fremmede2) —

skjønt endnu ikke deres Aand — kvit, skjønt det havde

faaet en Prins af kongeligt Blod i Højsædet, Kordens an

seteste Kunstner til Direktør og sine ypperste Fostersønner

paa Lærestolene: — A ls (siden 1766) i Malerkunsten,

H a r s d o r f f 3) i Arkitekturen som Jardins Efterfølger (17 71)

og W e i d e n h a u p t i Anatomien (efter Berger, 1771), —

kom dets Sager dog ingenlunde paa bedre Fod. Bestandig

gjorde den mest lurvede Paaholdenhed fra Legeringens

Side sig gjældende, bestandig hed det: der maa spares og

atter spares. Til Lønninger for Professorer og Lærere,

til Diplomer og Patenter, til Præmier og Stipendier, til

Samlingernes Vedligeholdelse og Forøgelse, til Modeller og

Undervisningsapparater, til Brændsel og Lysning, til Byg

ningers og Inventariers Udbedring, til Skatter og Afgifter,

til Kontorhold og Sekretærløn, til hele det tjenende P e r

sonale maatte det kongelig danske Kunst-Akademi endnu

*) Mskpt. 1396, n. — Thiele, 172.

2) J a r d i n den yngres, Pezolds, Stanleys og Salys Afgang er

forhen omtalt. J a r d i n den ældre havde i 1771 nedlagt sit

Professorat og var vendt tilbage til Frankrig, hvor han døde i

1799. Den gamle le Clerc afgik ved Døden den 8. Mars 1771.

Tilbage var kun den udmærkede, fordi’ingsløse Joh. Mar ti n

Pr e i s l e r (og — om man vil — Mandelberg).

3) Sml. foran, Side 67.