EfterretnOmJohannesWiedewelt

118 / 297

103
Bildhugger- og Bygnings -AcacLemie i Kidbenhaufn forhen
allernaadigst forundte Bevillinger og Frieheder med viidere
af Dato 25. Septembris 1767, naar samme ved Salys Død
blev ledig, een Gang for alle, været tillagt Academiet, og
Kom da ickun, saa at sige, tilbage til sit forige Sted, naar
det naadigst maatte behage Deres Kongelige Hoyhed at
see Academiet samme igjen tilveye bragt, den daglige Man­
gel, Acadeviiet lider, blef derved, paa eengang forekommet,
og Academiet s a t t i Stand med Friemodighed, og uden
Bekymring, hvor det skal tages fra, at bestride og afgiøre,
sine saa ofte hafvende og ei forudseende U d g i f t e r . . . . 1)“.
Men dette Rødraab førte ikke til det forønskede Resultat,
i det Regeringen koldblodigt strøg den ved Salys Død
besparede Pension i Statskassen.
Man maatte altsaa nøjes med sine 4000 Daler aarlig
og arbejde videre under de ugunstigste Omstændigheder.
Den nøje Forbindelse, som Reglementet af 21. Jun i 1771
havde til Yeje bragt mellem Haandværkslavgene og Kunst­
akademiet, overvældede D irektøren, Professorerne og Læ ­
rerne med Forretninger. Malere, Murere og Tømrere,
Vognmagere, Laasesmede og Lygtefabrikanter lagde uaf­
ladelig Beslag paa deres Tid. T enhver af Akademiets
Forsamlinger fremlagdes, prøvedes, godkjendtes eller for­
kastedes Svendetegninger og Mesterstykker; enkelte og
dobbelte Laase, Vognlygter, Kommoder og Dragkister,
Tobaksdaaser og mangfoldige andre Haandværksfrembrin-
gelser fremstilledes paa Akademiets Bord; Mænd som
Wiedewélt, Weidenhaupt, Preisler og Harsdorff maatte
undersøge og bedømme disse Gjenstande; de af Akademiet
afgivne Bedømmelser affødte ikke sjældent Rivninger mel­
lem dette og de forskjellige Lavg, og B roderparten a f
disse Ubehageligheder faldt selvfølgelig i Direktørens Lod.
Des uagtet arbejdede denne lige ufortrødent i den af Re­
geringen foreskrevne og ved enhver Lejlighed paa ny ind­
skærpede R etn ing : at gjøre alt for at bringe de skjønne
*) Akad. Dagebog, 1776.