EfterretnOmJohannesWiedewelt

117 / 297

102
500 Dalers Tilskud i Maj s. A. — endogsaa 4320 D a le r1).
Fonden var altsaa øjensynlig aldeles utilstrækkelig, Stiftel­
sen sank dybere og dybere i Gjæld, og Direktøren maatte
saa godt som uophørligt anraabe Arveprinsen, af hvis Præsi­
dium man havde ventet sig saa meget, om at gjøre sin
Indflydelse ved Hove gjældende til Gunst for den nødli­
dende Kunstskole. Ved Udgangen af A aret 1775 var
Trangen saa stor, at Regeringen ikke kunde andet end
som tidligere berørt træde hjælpende til. I Akademiets
Forsamling den 4. Mars 1776 meddelte Direktør Wiede-
welt, at Kongen „formedelst vores høye Præsidis naadigste
Intercesssion den 24. Februarii havde skiænket Academiet
den Summa femb Hundrede Rixdaler til at betale de 306
Rd. 43 Sk. og øvrigt, som Academiets Cassa til de ind­
komne Regningers Udtilgelse icke formaaede at udrede2) “.
Men denne Hjælp var saa ubetydelig, at Nøden derved
kun for et Øjeblik blev afhjulpen. Trangen var snart større
end nogen Sinde, og Wiedewelt, der baade med K raft og
Klogskab kæmpede for den Stiftelse, hvis Forstander han
var, maatte allerede i Forsamlingen den 3. Jun i s. A. for­
anledige Akademiet til paa ny at henvende sig til Arve­
prinsen med Bøn om at hjælpe paa dets fortrykte Kaar.
S a ly var nemlig død i Paris (4. Maj 1776), og Wiedewelt
troede nu muligen at kunne faa Akademiets Fond forøget
med den Saly for Livstid tilstaaede Efterløn af 1000 Daler
aarlig. „Acadevtiet finder“, hedder det i dets Henvendelse
til Præses, „den lyckelige Leilighed underdanigst at fore­
stille Deres kongelige Hoyhed, hvorledes samme, uden at
det paa nye skal falde den kongelige Cassa til Byrde,
K and Komme til sin forige hafte Fond nemlig 5000 rd. i
steden for de nu hafvende og ei tilstreckende 4000 rd.
Denne ved Salys Død vacante, ad dies vitæ hafte Pension
af 1000 rd. har desuden ved Hans Kongelige Mayst.s aller-
naadigste Confirmation paa det Kongl. danske Skildrer-,
o Unv. B ib i. M skpt. W ied . Sm l. III., 295 ff.
2) A kad. Dagebog, 1776.