EfterretnOmJohannesWiedewelt

136

Fond. — Da Wiedewelt og Weidenhaupt „i de to forbie-

gangne A ar havde forestaaet deres Embeder til

Academiets

største Fornoyelse1) “ , bad Forsamlingen dem endnu i to

A ar at varetage disse Tillidsposter, og disse opofrende

Mænd erklærede sig villige dertil. Derpaa valgtes W i e d e

we l t p a a ny t i l A k a d e m i e t s D i r e k t ø r og Weiden

haupt til dets Kasserer2).

I Forsamlingen den 31. var hans kongelige Højhed,

Akademiets Præses, til Stede og lod sig Værelserne og de

deri udstillede Arbejder forevise. „Derpaa fremtrædede Hr.

Directeur

og Justitsraad

Wiedewelt

, som i en kort affattet

Tale aflagde

Academiets

underdanigste Taksigelse for den

store Naade H. K. Hoyhed nyelig har havt for Stiftelsen

i at forskaffe den sin forrige

Fotid,

samt Gielden afbetalt3) “.

Under dette Wiedewelts fjerde Direktorat forefaldt der

en Begivenhed, som var den første Grund til, at Danmark

mistede en Kunstner, hvis Navn senede blev berømt over

hele den dannede Verden.

Eleven A s m u s C a r s t e n s var uimodsigelig en af

Akademiets mest lovende og fortrinligst begavede Lærlinge,

men dog endnu kun Lærling og ingenlunde Mester. Hvad

han den Gang formaaede, skyldte han til en vis Grad

Akademiet og stod altsaa i en Taknemmelighedsgjæld til

dette. Han selv følte og vidste uden Tvivl, at han var en

sjælden Genius, men Akademiet vidste det ogsaa og gjorde,

som vi skulle faa at se, alt, hvad der stod i dets Magt,

for at bevare dette sjældne Kunstneræmne for Danmark.

Professor Stanley var hans Velynder, ja endogsaa hans

Ven, og Wiedewelt, Akademiets Direktør', nærede de vel

villigste Følelser for den haabefulde unge Mand. Derimod

var Abildgaard hans Uven. Det er ikke umuligt, at Abild-

gaard med skinsyge Blikke har betragtet den geniale Yng

ling, i hvem han kan have anet en farlig Medbejler til sin

*) Akad. Dagebog 1781.

8) A kad. Dagebog 1781.