139
„Eleven Asmus Iacob Carsten,
som paa en Opsætsig
Maade havde undslaaet sig for at imodtage den ham for
Tegning efter
Modellen
tilkiendte liden Sølv
Medaille
,
blev ved
Scrutinium
af alle Stemmer indtil videre forviist
Academiet
og tildømt hans Navn at opslaaes paa Dørrene i
alle
Academiets
Skoler1) “.
Dette Dekret blev endnn samme Aften opslaaet paa
Akademiets Døre, men paa D irektøren, Wiedewelts, Be
faling næste Dag atter borttaget2).
Heri maa man være berettiget til at se et stærkt Be
vis paa Wiedewelts velvillige Sindelag mod den unge Kunst
ner og til at slutte, at ban kun med Beklagelse og tvungen
af Carstens’ egen ukloge Trods har sat sit Navn under den
Dom, som Akademiet enstemmigt fældede over den geniale
unge Kunstner.
Wiedewelt og hans Kunstbrødre i Akademiet tabte
dog ikke Carstens af Syne. Den unge Mand slog sig kum
merlig igjennem i Kjøbenbavn ved at male Portræ ter.
Aaret efter hans Forvisning fra Akademiet indbød dette
ham til at konkurrere, da „man var overtydet om hans
Duebghed, og formente, at han lettelig vilde kunne vinde
den store Guldmedaille og Rejsestipendiet“.
Men selv
denne overordentlige Hensynsfuldbed og Imødekommen af
Akademiet var forgjæves; Carstens blev ved sin Trods:
„han var forvist fra Akademiet, kom nok til Rom uden
det, og ban behøvede ingen Medailler3) “.
A f det foran staaende turde det fremgaa, at naar
Carstens gik tabt for Danmark, maa Skylden derfor først
og fremmest søges bos denne Kunstner selv. Abildgaard
er muligvis heller ikke uden Brøde. Derimod tør man
ikke lægge Akademiet Tabet af denne sjældne Kunstner
til Last og aller mindst Wiedewelt.
J) A kad. Dagebog 1781. — Carstens lille Sølvmed. for Tegning
efter Modellen. Unv. Bib i. M skpt. W ie d . Sm i. Fo l. S. 605.), —
T b iele: den danske Kunstner-Stat, 30.
2) Fern o w : Carstens, 51— 65.
3) Samme.