152 / 297
137
vel fortjente Kunstnerberømmelse, — skjønt Carstens al
drig, endog blot tilnærmelsesvis, har naaet Abildgaards
Kolorit, lige saa lidt som Abildgaard nogen Sinde naaede
Carstens’ Tankedybde, geniale Komposition og ofte mester
lige Kontur, — men det er ogsaa muligt, ja rimeligt, at
Abildgaards, den overordnedes, herskesyge, bydende og
ufordragelige K arakter og Carstens’ trodsige og pirrelige
Bevidsthed om sin Genius ved mere end én Lejlighed
kunne have stødt sammen1). Carstens, der, maaske uden
selv at vide det, var Republikaner, ligesom David2), nærede
den hæftigste Uvilje mod alskens Nepotisme og Kamera-
deri, men dette var noget, som end ikke den store franske
Revolution af 1789 har kunnet udrydde, og som næppe
nogen Sinde lader sig udrydde. Aller mindst tog Abild
gaard den Slags Ting nøje. Da nu en Elev, — fortæller
Carstens selv hos sin Biograf Eernow3), — som efter hans
J) Den samtidige W e in w ich gi-ver følgende korte, men vist saare
træffende K a ra k te ristik af ham : „
Carstens liavde sit eget
Hoved, . . . . han var ellers en sær M and, som gik sin egen B a n e “ .
(Sid e 198, f). — Sm l. 'Werlauffs Y trin g e r om A bildgaard i „ E r in
dringer“ , Langes K arak te ristik af samme i „Nutids-Kunst“ Side
19 f., o. fl.
2) Fern ow : Carstens’ Leb en u. W e rk e , ved H. Riegel, H an n o ver
1867.
3) Fernow , 51— 65. — Fern ow var en personlig Y en af Carstens,
men Beretningen hos ham er uklar, og, hvad der er værre, ikke
til at opklare. Th i 1) va r der ikke bleven tilkjend t Carstens
den s to r e Sølvm edaille, som der meldes hos Fernow , men den
lille, — som skulde overrækkes ham ved Aarsmødet den 81.
M a r s 1781;— 2) var der ikke K o n k u rs om den store Guldme-
daille i 1780, men først i J u l i 1781. D er var vel i 1780 vundet
en stor Guldm edaille, men 3) den vindende, Kobberstikkeren
Jo h a n Georg Preisler, var ik k e i Slægt med Ab ildg aard ; han
havde 4) ikke konkurreret med nogen, men — som K o b b e rstik
ker — særskilt bejlet til den, — Sm l. Side 67 — og 5) han
havde faaet den overrakt ikke i 1781, men ved Aarsmødet 1780.
Akadem iets A rk iv e r yde des væ rre ingen Oplysninger til at
klare dette V irv a r, og Sagens rette Sammenhæng v il vel saa-