196 / 297
181
var fattigt paa alt andet, ikke var fattigt paa udmærkede
Kunstnere.
*
I Arkitekturen stod H a r s d o r f f som den ypperste, og
skjønt enkelte a f hans Læ rlinge vandt et stort Navn, er
det dog endnu ikke lykkedes nogen her hjemme at for
dunkle denne sjældne Kunstner. Hans grundige Uddannelse
under de mest fremragende franske M e ste re , som Soufflot
og Blondel, hans ivrige Studier a f de antike Monumenter
havde hos ham skabt en ren og ædel Sm ag, der aabenba-
rer sig i alle hans Yæ rker.
Selv i de mindste og ubety
deligste a f disse, — som Herkuleslogen i Rosenborg Have
— maa man beundre de skjønne og harmoniske Forhold,
den strænge Sparsomhed i Anvendelsen a f dekorative P r y
delser og det hele yderst tiltalende Totalindtryk.
A rk i
tekterne i vor paa overdrevent stærkt dekorerede N ybyg
ninger saa rige T id burde tage hans klassisk rene og strænge
S til mere til Mønster, end de gjøre. H vad vilde ikke denne
store Kun stner kunne have ydet, hvis han havde levet og
virket i et Land , hvor man bedre end her hjemme havde
forstaaet at skatte og nytte hans sjældne G e n i?
Som H istoriemaler bar A b i l d g a a r d ubetinget Prisen.
Hans store allegoriske B illeder i Riddersalen paa Kristians-
borg, som ju st i de samme Dage bleve Flammernes Rov,
— hvorom senere — og som vi nu kun kjende a f Skizzerne
og a f trykte B esk rivelser1), bleve højt beundrede, og deres
Tilintetgjørelse vakte almindelig Beklagelse. A llered e tid
ligere, i 1 7 7 5 , havde han udført sin F iloktet, der i sin
Hu le vaander sig a f Smerte.
F ilok tet er ikke alene M e
sterens bekjendteste, men uden Tvivl ogsaa hans ypperste
Yæ rk .
H er findes ikke, i det mindste ikke i den G rad
som senere, de magre, langstrakte Lemmer, som karakteri
sere Figu rerne i hans sildigere A rb ejd e r, ej heller den
overlæssede og mørke A lle g o ri, som gjør mange a f hans
B illeder uforstaaelige for den store H o b ; alt er tydeligt
*) Ramdohr, — Minerva, Juli 1791, — Hoyen.