183
A f Billedhuggerne var og blev Dajon kun en middel-
maadig Kunstner, Stanley ligesaa. W e i d e nh a u p t var kun
lidet frugtbar, og skjønt bans Væ rker vidne om megen
Tænksomhed, om et ikke ringe Studium a f antike Mønstre
og om en i de D age ikke almindelig Hensyntagen til det
anatomiske, savne de dog G en ialitet, L iv og Friskhed.
Han er ikke desto mindre den a f vore — rigtig nok kun
faa __ Billedhuggere før Thorvaldsen, som staar Wiede-
welt nærmest. H an s to Statuer, „Agerdyrkningen“ til F r i
hedsstøtten og „Ensomhed“ , som var udført til Dronningen,
vare udstillede i Salonen 1794 og bleve sete med T ilfreds-
he<^-
T
r-k
Udstillingen stod aahen i fire U ger, hver D ag n a
K lokken ti. V ed Indgangen blev der „udsat en B øsse for
Enhver at erlægge 4
til Beste for fa ttig e , hvoraf ind
kom 1246 B d . 3 Mk. 14 %
§.
De 246 B A 3 Mk. 1 4 7 a $
blev strax uddeelte til Nødlidende Konstnere ,
hvoraf der vist nok kun var alt for mange, og til Enker,
— som til Mandelbergs og C leo s; — „de øvrige 1000 B d .
derimod blev bestemt til et
fo n d
, for deraf Benterne aar-
ligen i Anledning a f Stiftelsesdagen den 3 1.
M arts
at ud-
deeles til Trængende1) “ .
Den indkomne betydelige Sum, næsten hahtrettende
hundrede D a le r, forudsætter et særdeles talrigt B esøg og
vidner om, at H r. von Bamdohr i det mindste gjoide K jø
benhavns Indbyggere Uret, da han beskyldte de danske for
aldeles at mangle Sans og Smag for de skjønne, „bildende“
Kunster.
E n B y , a f hvis 90,000 Indbyggere de 30,000,
ja endog blot Halvdelen, eller Tredjedelen eller F je rd e
delen heraf, besøger en Kunstudstilling, kan ikke med B e tte
beskyldes for Mangel paa Kunstsans.
Men hvad der er lige saa glædeligt, og hvad den gamle
Wiedewelt uden Tvivl med T ilfredsstillelse har følt, det er,
») Mskpt. 1396, n.