199 / 297
184
at det indkomne Beløb ikke skyldtes nogen Konges Naade
eller Lune eller nogen Hofmands Gun st, men at K un st
nerne bavde naaet dette betydelige Resu ltat ved deres egen
K ra ft og D ygtighed, og at de kunde udrette igjen , hvad
de havde udrettet i 1794.
Regeringen fratog Akadem iet
6 p. c. a f dets aarlige Indkom ster; Akadem iets Fo ste r
sønner til V eje bragte i fire U ger det firedobbelte a f dette
B eløb !
D et var indlysende, at den rette V e j endelig var
funden, at det vilde lykkes Kunstnerne selv „ved aarlige
Udstillinger a f deres egne A rbeid er at tilveiebringe et saa
klækkeligt, aarligt Tilskud til Akadem iets Fornødenheder,
at Regeringen deri kunde finde en Bero ligelse1) “ .
Den gamle Kunstner har vistnok tænkt mere end det.
Hans Tanker ere uden Tvivl vandrede tilbage til hans
fjerne Ungdom, da han i Madame Liiders’ Hus lige over
for Vejerboden selv tiende eller selv tolvte under le Clercs
og Mianis Vejledning tegnede efter den levende Model.
Det var i Kristian VI.s Tid, længe før Akademiets Stif
telse. Hvad var der ikke udrettet siden den Tid? Hvor
mangen ypperlig Mester havde den i sin Begyndelse saa
ydmyge Kunstskole, trods sin Armod, ikke allerede frem
bragt? Havde den ikke fostret Harsdorff, Meyn og Ma
gens, Abildgaard, Juel og Poulsen, Weidenhaupt, Dajon
og Alexander Trippel, Clemens, Preisler og Haas? Hvor
meget havde Akademiet ikke virket til at rense og forbe
dre Smagen, til at vække Sansen for Kunsten? Hvilken
Indflydelse havde det ikke havt paaHaandværksdannelsen?
Hvor havde det ikke bidraget til at danne og forædle Fol
ket, til at glæde og opbygge, til at løfte og begejstre, til
ogsaa i Henseende til de skjønne Kunster at gjøre Tycho
Brahes, Ole Rømers og Ludvig Holbergs Fædreland agtet
og anset blandt Evropas Nationer? Var ikke det danske
Kunstakademi løst af Udlandets Lænker? Behøvede man
nu her hjemme fremmed Kunst og fremmede Kunstnere?
Var ikke Akademiet nu i Sandhed dansk, nationalt? Og
Thiele, 174.