250 / 297
235
stadig Stigen.
A llered e i 1 795 klagedes der bittert over
D y rtid en x), og Forholdet forandrede sig ikke til det bedre
i de paafølgene A a r.
Men, vil man indvende, Wiedewelt var jo en saare
flittig Mand, der fuldførte et betydeligt An tal Værker, og
en Kun stner som ham har man sikkert ydet en rundelig
Betaling.
Hvorledes har han da kunnet lide Nød? A k ,
den T id var for længst forbi, hvor man hos ham 2) bestilte
store og kostbare A rb e jd e r og betalte ham rigeligt for
disse. A t der for Væ rker som K ristian V I ’s og F red erik V ’s
Gravmæler, for A rbejderne til Moltke, R y berg og andre rige
og oplyste Mæcenater er bleven ydet ham et rundeligt Veder
lag, er hævet over enhver T v iv l3) ; der var en T id, hvor
han endog var saa velhavende, at han kunde hjælpe for-
1) Se saaledes: P h ilo d a n u s , offentligt Brev til Landets Fore
satte i Anledning af Brødets og andre Levnetsm idlers Dyrlied.
Kbhvn. 1795. — Om Pengenes synkende Yærdi og den stigende
Pris paa alle Livsfornødenheder vil der længere fremme blive
bandlet.
2) Og bos hans Brødre i Kunsten, Abildgaard ikke undtagen. I
et* Brev til Akadem iet bentyder Pensionæren N ik . W o lf f til
„Konstnernes baabløse Tilværelse i Danmark“ : „
hvor en
A b ild g a a r d intet bar at bestille, er det let at forudse, hvordan
det vil g aa andre . . . . “ Weilbach, Kunstnerlex. 15.
3) Ikke alle Stormænd opførte sig saa ædelmodigt mod vor Kunst
ner, som Moltke. M onumentet over Grev Tb o t t (død den 10.
September 1785), som endelig blev udført af Stanley, havde man
først henvendt sig til W iedew elt om. Hans første Overslag,
med Tegning, (10. November s. A.) var paa 7000 Daler, men
Kammerherre Tbott vilde kun give 4000. W iedew elt gik ind
herpaa, gjorde en anden Tegning og udsøgte sit Marmor. Men
nu vilde Kammerherren kun give 3500 Daler. Ogsaa hermed
erklærede W iedew elt sig tilfreds (19. Juli 1786), men des uagtet
sluttede Tbott Akkord med en anden, og W iedewelt, der for sin
Tidsspilde, Umage, Arbejde og sine Tegninger forlangte 100
Daler, tilbøde Exekutorerne i Dødsboet efter Samraad me
Kammerherre Thott — 50 Daler (6. Decbr. 1786). Om Kunst
neren m odtog denne ædelmodige Betaling, vide vi ikke, men
betvivle det. (Unv. Bibi. Mskpt, W ied. Sml. 5, p., Side 329 ft.)