69 / 297
54
fremmed“ , og derpaa følger den svimlende lange Fortegnelse
over de angivne
„Sujets
r “ : — 24 Figurer, Profeter. Evange
lister og ’ allegoriske Skikkelser, i nederste Række, 24 F i
gurer i øverste Række,
2
Basreliefer over Portalgavlene, 4
Basreliefer over Hjørnedørene, alt udvendigt paa K irken ;
16 Figurer i Pillernes Nicher.
12
Basreliefer mellem Buerne
i anden Række, 1 1 i Panacherne i samme Række og det
kongelige Vaaben med Genier, over Kongens Stol, alt i
det indre. Man falder i Forbavselse over denne over
ordentlige Lethed og Hurtighed i Kompositionen af nys
anførte uendelige Række af Statuer og Reliefer, „womit er
auch schon Ausgangs
Martii
d. A . (1760) völlig fertig ge
wesen“ 4), men Forbavselsen stiger endnu mere, naar man
erfarer, at han i k k e a l e ne k o m p o n e r e d e
„Sujets
rne“ .
m en o g s a a g j o r d e M o d e l l e r n e ti l s am t l i g e f y r r e
t y v e S t a t u e r og t r e d i v e B a s r e l i e f e r .
„E r hat das
Bildwerck zu der prächtigen
Friderichs-
Kirche
modellivsi
. . . . und . . . . sothane
Modells
n von sich abgeliefert . . .“ 2).
Skjønt selvfølgelig disse Modeller kun have været af ringe
Størrelse og vist nok meget skizzemæssigt behandlede, maa
man dog beundre Kunstnerens frodige Indbildningskraft og
overordentlige Arbejdsdygtighed, baade i Henseende til
Komposition og Udførelse, Egenskaber, som allerede sam
tidige priste hos ham3).
„Marmorkirken“ henstaar endnu „som en ganske smuk
Ruin“ 4); den blev ikke færdig5), lige saa lidt som Wiede-
0 Mskpt. 1396, n.
2) Mskpt. 1396, n, — Pont. D. A. II, 195, — Weinw. 155.
3) Hennings, Side 97 f. . . . . il dessine & compose avec une très
grande facilité, . . . dans la quantité d’ouvrages qu’il fit exécuter
la vivacité de son génie lui était d’un grand secours . . .“
4) Tliiele, Side 161.
5) Den 1. Novbr. 1770 fik Jardin Befaling til at standse Arbejdet.
Allerede i Avgust havde man ladet Stilladserne nedtage. Man
vilde sælge hele Kirken til Nedbrydning, men fandt ingen
Kjøber. Den 10. Novbr. gaves der Befaling til at sælge alle
Materialier, og fjorten Dage efter holdtes der Auktion over
dem, men da ingen vilde kjøbe, vilde man hugge Marmoret ud