72 / 297
5 7
to kolossale siddende F igurer, Danm ark og Norge, skille
sig derimod paa en særdeles i Ø jne faldende M aade fra
G rupperne: i F igurernes Holdning og Fysiognomi, i F o rm e r
nes anerkj endelsesværdige K on tu rer, i det simple, naturlige
F o ldekast i D raperiet, i den tavse H ø jhed og Ko, som
hviler over disse Marmorskikkelser, a a b e n b a r e r s i g e t
G l i m t , — d e t f ø r s t e h e r i N o r d e n , — a f A n t i k e n s
H e r l i g h e d .
Man føler, a t M esteren er dybt greben af
Oldtidens klassiske K unst, og a t han af hele sin A ands
K ra ft stræber efter a t nærme sig den.
F o r de F redensborgske A rbejders Vedkommende har
W iedewelt kun i de nævnte to S ta tu e r n aaet a t minde om
A n tik en ; G rupperne, Basreiiefet G ratierne og de liggende
Børn ere endnu halvt i Rokokostilen, de øvrige A rbejder
ubetydelige1).
Men hvad der overhovedet end med R e tte kan være
a t indvende mod disse Væ rker, — som D e k o r a t i o n e r ,
og dertil vare de jo bestem te, e r e de a f s t o r V i r k n i n g .
D e t er om dem, K l o p s t o c k synger:
Der Garten des Fürsten verdorrt, und wächst
Zu Gesträuch, über des Strauchs W ildnisz hebt
Sich der Kunst meisterhaft Werk dauernd em por4).
I Slotshaven fandtes der den Gang en ikke ubetydelig
Mængde ældre B illedhuggerarbejder af saare ringe Værd,
og det blev nu W i e d e w e l t paalagt a t u d s o n d r e de
s l e t t e s t e a f d i s s e s a m t o r d n e og o p s t i l l e d e t i l
o v e r s b i e v n e p aa passende Maade. D e tte skete i A a re t
1761,
og K ong F red erik V bevidnede K unstneren sin T il
fredshed med hans V irksomhed ved i egen aller højeste
Person a t overrække ham en kostbar G uld-T obaksdaase3).
b Om disse henvises til Tillæg 2.
2) Anført af Justi, hvis Dom over de Fredensborgske Arbejder
kan efterlæses II, Side 83. — Forklaringer og Anmærkninger
om adsk. af disse findes paa Universitetsbibliotheket (Wied. Sml.,
Mskpt. II, 22), Tegninger af dem paa Kunstakademiet.
3) Mskpt. 1396, n.