73 / 297
58
Da Kongehuset, som det af det anførte tilstrækkelig
fremgaar, yndede og beskyttede den talentfulde danske
Kunstner, er det en Selvfølge, at Hoffet, de store og
mægtige ligeledes beærede ham med deres Gunst og over
vældede ham med Bestillinger. I 1 761 udførte han saa-
ledes et G r a v mæ l e i hvidt italiensk Marmor o v e r Ov e r
k a mm e r h e r r e , G r e v R e v e n t l o w s Mo d e r , Hedevig
Ida, født Buchwald; det kom til Grevens Slot Altenhof i
Holsten og blev saa almindelig beundret for sin mesterlige
Udførelse, at det allerede næste A a r blev stukket i Kobber
af den i 1757 fra Tyskland til Kjøbenhavn indvandrede
Maler og Kobberstikker Wilh. Andr. Mü l l e r . For L a nd -
r a a d F r . B u c h w a l d forfærdigede han dernæst en S a r
k o f a g af hvidt italiensk Marmor; den kom ligeledes til
Holsten og blev stukken i Kobber 1762 af den nævnte
Müller. A f den mægtige og talrige Moltkeske Familie fik
han ligeledes Bestilling paa Arbejder, som bleve udførte i
de følgende Aar, og som senere ville blive omtalte.
Endelig udførte Wiedewelt i 1 761 E p i t a f i e t „ f ür
di e F r a u
K lo p s to c k
i n n “ paa Kirkegaarden i Ottensen;
det er af norsk Marmor, bærer en berømt Indskrift og er
stukket i Kobber af fornævnte Müller1).
Medens Wiedewelt saaledes i sit Værksted udfoldede
en frodig Virksomhed, var en Lærestol i Billedhugger
kunsten bleven ledig ved Akademiet, idet den gamle
S t a n l e y var afgaaet ved Døden den 17. Februar 1 7 6 1 2).
x) Mskpt. 1896, n. — Tegning af dette, som af de fleste andre
større Gravmæler, paa Kunstakademiet.
2) Nye kgl. Sml. Mskpt. in 4to, 309, g. — Sandvig, Side 118, —
Adresse-Kont. Eft., 1761, Nr. 16. — E t Aars Tid før havde
W iedew elt m istet en kjærVen og Akademiet en ypperlig K unst
ner, idet Hofmedaillør M a g n u s G u s t a v A r b i e n den 26. Jan.
1760 var afgaaet ved Døden, 43 Aar og 4 Maaneder gammel.
Som fortalt var han det første Medlem af Akadem iet (Unv. Bibi.
Mskpt. Wied. Sml. Fol.). Arbien var en Normand og Lærling
af Hedlinger, men stod næppe tilbage for sin berømte Lærer.
Om ham se Weilbach, Kunstnerlex. 34 ff.