125 / 163
12 5
Forestillingsindtægter
Civillisten..................
Lejeindtægter..........
Andre Indtægter. . . .
Difference..................
Kr.
1 000 000 Lønninger
Kr,
1 400 000
15 000 Gratialer og Understøttelser.
40 000 Pensioner og Understøttelser.
7 000 Skolerne................................
6
000
28 800
18 000
868 200 Forfatter- og Komponisthono-
rarer ..................................
Almindelige Driftsudgifter. . .
Reklame, Administration. . . .
65 000
350 000
62 400
1 930 200
1 930 200
Som det vil ses, har jeg kun nedskrevet de samlede Forestillingsindtægter
med 185 000 Kr., men jeg gør opmærksom paa, at baade Garderobe- og Program
indtægt maa forudses at ville gaa ned, og det samme kan maaske blive Tilfældet
for Leje- og Forpagtningsindtægter. Udgiften har jeg nedskrevet med 423 700
Kr., men jeg tør ikke paastaa, at dette kan gennemføres.
Jeg maa derhos gøre opmærksom paa, at med denne Ordning bortfalder
enhver Mulighed for Indtægter ved Transmission, og Muligheden for at tjene større
Beløb paa anden Maade ved Samarbejde med Radioen formindskes.
Naar endelig Hensyn tages til, at ogsaa Forlystelsesafgiften maa antages
at ville gaa ned, vilde det næppe blive nogen stor Besparelse, man kunde opnaa for
Statskassen ved at nedlægge Operaen. Men at betydelige kulturelle Værdier vilde
gaa til Spilde, kan næppe bestrides.
Jeg gentager for Fuldstændigheds Skyld, at jeg tror, at man snart vilde
nedlægge Balletten, og jeg mener, at man derved vilde kunne nedbringe Udgifts
siden med ca. 100 000 Kr. Hvad denne Forringelse af Forestillingerne vilde be
tyde i Retning af ny Nedgang paa Indtægtssiden, tør jeg ikke udtale mig om,
lige saa lidt som jeg kan udtale mig om, hvorledes man eventuelt kunde anvise
Udveje til Dækning af Differencen efter foranstaaende Budget.
Der vil antagelig blive indvendt mod de foranstaaende Betragtninger, at
Det kongelige Teater, der drives uden Lejeudgift, med store Beholdninger og med
et klassisk Støtterepertoire, maa kunne betale sig som rent Skuespilteater. Jeg
tør heller ikke benægte, at det kan gøres. Men dette Teater blev blot ikke Det
kongelige Teater, det danske Nationalteater. Gaar man over til at gøre Det konge
lige Teater til et Skuespilhus med Mulighed for at give Forestillinger med Musik
og med nogen Balletassistance, og giver man Ledelsen den fulde Frihed til at drive
Teatret rent efter et Privatteaters Mønster med frit Valg af Forestillinger, Fri
hed til at spille dem igennem, ingen Pligt med Hensyn til Repertoire, ingen Pligt
med Hensyn til vekslende Repertoire, saa maa Teatret paa Kongens Nytorv
kunne blive en Forretning. Men saa er det heller ikke længere Det kongelige Te
ater, men kun Teatret paa Kongens Nytorv. Og for at opnaa dette behøver man
næppe at nedlægge Operaen.
Hvad der gør Det kongelige Teater dyrt, er netop dets Virksomheds Art.
En Ledelse, der kan drive Teatret med Gennemførelse af højst 10 til 12 økonomisk
valgte Forestillinger i Løbet af en Sæson, kan selvfølgelig bringe et an er e es
straalende Pengeresultat frem end en Ledelse, der skal spille op imod oO ors ve ige