126 / 163
12 6
Forestillinger, der er valgt med Henblik paa andet end det rent økonomiske. Men
jeg har paa ingen Maade det Indtryk, at der i Kommission, Presse eller Offentlighed
er Tilbøjelighed til at slaa af paa Repertoirefordringerne.
I Forbindelse med foranstaaende Redegørelse finder jeg efter Forhandlin
gerne i Udvalget Anledning til at omtale den store Vanskelighed, Teatret har med
Hensyn til Prøvelokaler. Enhver, der har beskæftiget sig med Det kongelige Te
ater og dets Historie, ved, at der atter og atter har været klaget over, at Teatret
kun har én Scene til at prøve paa, og at Manglen paa andre egnede Prøvelokaler
gør det umuligt at aflaste Scenen. Efter Teatrets Tilbagevenden til Enkeltscene-
drift er Situationen igen blevet den, at Scenen er fuldstændig overbelastet med
Prøver, saaledes at det er næsten umuligt at klare baade Nyindstuderinger og
Genoptagelse af tidligere Forestillinger og de Prøver, der maa til for at sikre
Forestillinger ved Doubleringer. Forholdet er i Virkeligheden ikke helt forsvarligt,
idet Scenemesteren ikke faar fornøden Tid til Eftersyn af Maskineri, Rundhorizont
o. s. v. Jeg maa fremhæve, at disse Forhold maa forbedres, men jeg maa samtidig
ganske bestemt præcisere, at dette er en absolut Forudsætning for, at Teatret
overhovedet kan magte den Forøgelse af Repertoiret, der maa være Følgen af en
udvidet Provinsvirksomhed.
Spørgsmaalet er meget vanskeligt at løse, fordi man, hvis man skal skaffe
en virkelig effektiv Forøgelse af Prøveplads inden for Teatrets egen Bygnings Mure,
maa inddrage Rum, der i Forvejen bruges paa anden Maade og meget vanskeligt
kan undværes. Teatrets Personale er jo stort, og Teatrets Beholdninger er store,
og jo mere der maa opmagasineres i Huset paa Orlogsværftet, des mere koster det i
Transport og i Reparationer, fordi Effekterne lider ved Kørsel og mindre heldig
Opmagasinering. Teatret er derfor med Rette interesseret i en Udvidelse af Maga
sinlokalerne, og som en værdifuld Foranstaltning til Tilvejebringelse af saadan
Udvidelse har baade Teatret og den kgl. Bygningsinspektør foreslaaet en Bygning
i fuld Højde paa det gamle Kedelhus i Magasinbygningens Gaard. Man kunde
paa denne Maade faa en god Udvidelse af alle Magasinetagerne og indvinde et
stort Loftsareal, og i underste Etage kunde der blive et Cyclerum, der nu i høj
Grad savnes; alle Cycler maa staa i det fri. Den samlede Udgift er beregnet til ca.
61 000 Kr.
Endnu vigtigere er imidlertid Prøvepladsspørgsmaalet. Der kan i denne
Henseende næppe være Tvivl om, at ikke blot den bedste, og ikke blot den eneste
virkelig gode, men ogsaa den fuldt ud tilfredsstillende Løsning vilde faas, om Te
atret kunde benytte Teaterlokalerne i Statsradiofonibygningen som Prøvelokaler.
Denne Ordning vilde for Teatret betyde saa meget, at det med den i Udsigt maatte
kunne klare nogle Aar med en beskeden Forbedring. Spørgsmaalet om dette Pro
blems Løsning har været saa indgaaende drøftet mellem Medlemmer af Udvalget,
Teatrets Embedsmænd og mig, at jeg ikke anser det for nødvendigt at gennemgaa
Argumenterne for og imod de forskellige Muligheder, der har været drøftet. Jeg
skal blot bemærke, at Formaalet har været,
at
skaffe Teatret endnu en Prøvesal
af den absolut nødvendige Størrelse og med den praktisk bedst mulige Placering,
at
skaffe denne Plads med mindst mulig Gene for Teatrets øvrige Afdelinger og hele
Driften og
at
gennemføre Ændringen saaledes, at den koster mindst muligt og har
den størst mulige Værdi, ogsaa naar Teatret maatte faa Nybygningens Lokaler.