122 / 163
12 2
1 Million Kr. aarlig. Men nogensomhelst talmæssig Dokumentation blev ikke
forsøgt. Jeg kan derfor heller ikke paavise Fejlene, men kun forsøge ved egne
Opstillinger nogenlunde at faa de rigtige Tal frem.
Jeg forsøger da i det efterfølgende at udfinde, hvilke Besparelser man
kunde opnaa ved at nedlægge Operaen og erstatte dens Aftener med Skuespil.
Besparelsen ved denne Driftsform i Sammenligning med den nuværende maa for
mentlig være den Sum, det koster at opretholde Operaen. Det bliver forholdsvis
let bagefter at se paa, hvorledes det vilde stille sig, hvis man gav lidt Opera paa
Slutningen af Sæsonen.
Operaens
Solistpersonale
staar i 1933 34 med en Lønningssum paa Ml 200
Kr. Dette Beløb maa helt medregnes; der kan ses bort fra, at Kunstnere fra den
ene Kunstart undertiden medvirker i den anden. Den samlede Udgift til
K oret
er beregnet til 143 000 Kr. + et Beløb for Brug af egne Klæder; jeg afrunder da
Beløbet til 150 000 Kr. Men Korets Personale anvendes i høj Grad i Skuespil og
Ballet. Lad mig sige, at de % af Udgiften falder paa Operaen, altsaa 100 000 Kr.
Og saa er der endda ikke taget Hensyn til, at der vel ogsaa bliver Brug for Kor i de
Skuespilforestillinger, der skulde erstatte de udgaaende Operaforestillmger.
K a p el
u d giften
er regnet til 412 000 Kr. Men da man vil bevare 32/58 + vel i alt Fald en af
Kapelmestrene for Skuespilaaret, kunde der i alt Fald ikke regnes med en Bespa
relse paa over 200 000 Kr. Disse 3 Poster tilsammen udgør altsaa lidt over 500 000
Kr., men der er i disse Tal medregnet Sufflør, Bepetitører o. s. v., som ialt Fald
delvis maatte enten bevares eller erstattes, saafremt man skulde have Skuespil
hver Aften, tildels med Musik. Paa alle de andre Konti maatte Besparelserne ved
Operaens Afskaffelse blive forsvindende, en Ubetydelighed til Operaskolen, til
Instrumenter og til Musikalier. Der er muligvis dem, der mener, at der skulde
kunne spares væsentlig paa Scenemandskab, Kostumer og Dekorationer, men dette
er efter min Mening en Fejltagelse. Scenemandskabets Størrelse bestemmes jo i
væsentlig Grad af Forestillingernes Størrelse og Kravet til fornødent Personale
til hurtigt Sceneskifte. Men i denne Henseende indtager Operaerne ingenlunde
en Særstilling. Det er mindst lige saa ofte de store, blandede Skuespilforestillinger
som „Faust“, „Stor Staahej — „En Skærsommernatsdrøm“, „Den hvide Ring“
„Hellig tre Kongers Aften“ o. s. v., der stiller de store Krav. Og med Hensyn til
Udstyr tror jeg heller ikke, der vilde vindes synderligt. Det maa erindres, at
gives der et Par og tyve forskellige Operaforestillinger i Løbet af en Sæson, saa er
langt de fleste hentet fra det staaende Repertoire, og næppe mere end 3 eller 4 af
Forestillingerne kommer med nyt Udstyr. Og skal Skuespillet fylde ud for de bort
faldende Operaforestillinger, maa Skuespilindstuderingernes Antal forøges, hvilket
ogsaa koster Udstyr, og efter min Mening vilde man, hvis Sæsonen eller de 7 eller
8 Maaneder blev operaløse, i høj Grad kræve blandede Forestillinger med Musik,
altsaa Forestillinger, der gennemgaaende kræver stort Udstyr. Men lad mig nu
for Sikkerheds Skyld regne med 50 000 Kr. i Besparelse til Dekorationer, Dragter,
Paaklædere o. s. v., saa har vi en Sum paa 550 000 Kr.
Paa den anden Side vil saa ubetinget staa en Merudgift til Skuespilpersonale.
Hvorledes man har tænkt sig at supplere Skuespilpersonalet, ved jeg selvfølgelig
ikke, men jeg vil dog antage, at man, naar Skuespillet skulde bære Sæsonen igen
nem', vilde blive nødt til at belaste Kontoen med nogle meget tungt vejende Gager.
Jeg gaar ogsaa ud fra, at man med Henblik paa visse Forestillinger vilde sikre sig
enkelte Sangere med særlig Skuespilevne. Endvidere vilde Udgiften til Statister