117 / 163
117
Med Hensyn til Tjenestereglerne skal jeg endnu kun bemærke, at Teatret
efter min Opfattelse ikke bør være afskaaret fra i enkelte Tilfælde at sætte Aften
prøve, og at Reglerne om Rollefordeling ikke maa hindre Teatret i paa den ene
Side at sikre sine Forestillinger og paa den anden Side til enhver Tid at give dem
med den kunstnerisk og økonomisk bedst mulige Besætning.
Særlige Bemærkninger maa gøres for Kapellets og Scenefunktionærernes
Vedkommende.
Ved et efter Spareudvalgets Betænkning i 1922 sluttet Forlig og de derefter
i Lønnings- og Tjenesteregulativerne optagne Bestemmelser blev der stillet Kapellet
en Lønningsforhøjelse i Udsigt, naar Dobbeltscenedriften indførtes, hvorhos der
blev givet en Række Bestemmelser om Begrænsning i Kapellets Tjenestepligt og
Ekstrabetaling for Tjeneste i visse Tilfælde. Herefter maa Kapellets Lønning
betegnes som Lønning for delvis Tjeneste. Da Dobbeltdriften blev etableret,
fik Kapellet efter en midlertidig Ordning en ikke pensionsgivende Lønforhøjelse,
der androg ialt i Gennemsnit ca. 800 Kr. pr. Medlem, medens samtidig nogle Regler
om Ekstrabetaling modificeredes. Da Teatret vendte tilbage til Enkeltdriften,
og Budgettet fik en meget kraftig Nedskæring fra indeværende Teateraars Be
gyndelse, blev dét foran nævnte midlertidige Løntillæg ikke fornyet, og samtidig
traadte igen de for Kapellet gunstigere Regler om Ekstrabetaling i Kraft. Kapel
let protesterede og bebudede Sagsanlæg, men udsatte dette Spørgsmaal til i Februar
1934 i Haab om, at der til den Tid kunde træffes en Ordning for Teatret og herunder
en endelig Ordning af Kapellets Lønforhold. Under de førte Forhandlinger har
Teatret stillet sig paa det Standpunkt, at Bortfaldet af det midlertidige Tillæg er
bestemt af Ministeren og forøvrigt ogsaa er nødvendigt for Budgettet, at man an
ser Kapellets Lønninger for beskedne, og at man mener, at man i Kraft af, at
Lønnen maa anses for fastsat for delvis Tjeneste, maatte kunne vise Imødekommen
hed med Hensyn til udover Dagpenge at yde et Tillæg paa Provinstournéer.
Da Kapellet, saafremt det skal opretholdes som egentligt Operakapel,
ikke kan indskrænkes i Antal, og da Lønningen efter det anførte naturligvis ikke
kan nedsættes, er der ingen Mulighed for at gennemføre Besparelser paa Kapellets
Lønningskonto. Tværtimod maa der regnes med en Merudgift.
Ved Fastsættelsen af Kapellets Lønninger kan der ikke bortses fra, at Stats
tjenestemændene, hvis Lønsystem i det hele er overført paa Kapellet, saaledes at
ogsaa Pensionsfradraget er forhøjet til 5 pCt., ved den sidste Revision af Tjeneste
mandsloven gennemgaaende opnaaede en Forhøjelse af Slutlønningerne. Kapellet
har i Øjeblikket en Begyndelsesløn paa 3 800 Kr., stigende hvert 3. Aar med
300 Kr. indtil 5 000 Kr. Saafremt denne Lønning forhøjedes til 3 900 Kr.,
stigende hvert 3. Aar med 300 Kr. indtil 5 400 Kr., vilde Udgiften andrage op
imod 20 000 Kr. En Ekstrabetaling paa 10 Kr. pr. Dag under Tournéer vilde,
beregnet efter 30 .Tournéforestillinger, andrage ca. 8 000 Kr. Dette foreslaas
gennemført. Paa den anden Side var det meget ønskeligt, om man i Forbindelse
dermed kunde revidere de nuværende Regler omBegrænsning i Kapellets Tjeneste
pligt, saaledes at Teatrets Bevægelsesfrihed blev noget større.
Blandt de Udgifter, der falder ret stærkt i Øjnene, er Udgiften til Scene
funktionærer. Selv om man ikke paa nogen Maade vil underkende Scenefunktio
nærernes Arbejde, maa det dog synes, som om denne Udgift er for høj, idet en an
drager omkring 225 000 Kr. aarlig. Spørgsmaalet er da, om der bruges for mange
Scenefunktionærer, og om deres Lønning er for høj.