114 / 163
1 1 4
Aar ved Overgangen fra Vinter til Foraar maa i Engagementsforhandlinger med
næsten alle Kunstnerne i de to Afdelinger. Hvert Aar kommer man under Pres
af Konkurrence fra de private Teatre, og hvert Aar sinkes Forberedelserne til den
kommende Sæson, idet disse Forberedelser selvfølgelig er afhængige af, hvilke
Hovedkræfter man raader over. Det kongelige Teater skal jo baade i Opera,
Ballet og Skuespil arbejde delvis med et Bepertoire, der gaar over fra den ene
Sæson til den anden, men Afgang af betydende Indehavere af Roller i saadant
Repertoire betyder, at Stykket gaar ud, eller at der maa etableres nye Prøver,
der ikke alene koster Tid og Penge og tager Pladsen op for Nyindstudermger, men
ogsa'a ændrer Stykkets kunstneriske Karakter. Selv om det nuværende System
for faste Lønninger med Pensionsret ikke er beregnet paa og ikke egner sig for
de Kunstnere, der er stærkt indstillede paa økonomisk at udnytte Chancerne i det
givne Øjeblik, og selv om det næppe er muligt eller rimeligt at skabe enPensions
ordning for dem, vil dog den stærkere Anvendelse af fast Ansættelse give Teatret
sikrere Arbejdsforhold. Ogsaa økonomisk vil det svare Regning. Ombesættelse
kræver, som foran nævnt, Tid og Penge; de faste Lønninger vil i det store og hele
ligge noget under de hvert Aar under Konkurrence fastsatte Aarslønninger. Da
Forholdet i Pensionsfonden ligger saa gunstigt, at Fonden paa Grund af sit Over
skud kan optage flere sceniske Kunstnere, endog uden at det behøver at medføre
Indbetaling — eller Indbetaling i større Omfang
fra Teatret, vil jeg meget ind
trængende anbefale, at Kommissionen foreslaar, at man igen lukker op for fast
Ansættelse i Skuespillet og helst ogsaa i Operaen. Der er fra Personalets Side
ønsket, at man kunde faa en højere, pensionsgivende Slutløn end den nuværende
paa 6 900 Kr. Jeg er tilbøjelig til at mene, at man bør støtte dette Ønske. I Øje
blikket er Lønnen i 2. Lønklasse 4 800 Kr., stigende efter 5 Aar med 900 Kr. til
5 700 Kr., og i 1. Lønklasse er Lønnen 6 900 Kr. uden Stigning. Man kunde maaske
ændre dette, saaledes at man fremtidig lavede følgende 5 Lønklasser:
5. Lønklasse
4.
3.
—
2
.
—
1
.
—
2 100Kr. — stigende treaarig med 3X 300 til 3 000Kr.
3 goo —
—
—
— 2X 450 - 4 500 —
4
goo —
— efter 5 Aarmed 900 - 5 700 —
6 600 —
7 800 — .
Den nuværende 1. Lønklasse (6 900 Kr.) kunde saa bevares indtil videre
for dem, der staar i den, som en uddøende Lønklasse 1. b.
For det ikke fast ansatte Personale lader der sig næppe lave fastere Løn
system. Der maa være Mulighed baade for at enes om Mellembeløb og for at an
vende Aflønningsformer, der passer for de særlige Tilfælde. Blandt andet maa
Aflønningsformen Spillepræmie kunne anvendes.
Fra Balletten er der fremsat Ønske om at sikre Personalet i højere Grad
i pensionsmæssig Henseende, navnlig ved en Garanti mod Afskedigelse i for tidlig
Alder. Jeg maa henvise til, at allerede det nuværende System har taget dette
Hensyn, idet de 5-aarige Spring i Pensionsancienniteten tilsigter hurtig Oprykning
paa en højere Procent, og jeg kan ikke foreslaa at belaste Pensionsfonden og der
med Teatret med en meget betydelig Risiko som af Personalet ønsket.
Fra Koret klages der over, at det nuværende Lønsystem — med en relativ
lille fast Lønning plus Betaling pr. Deltagelse i Forestilling — har medført Fare