BetænkningTeaterkommissionen

1 1 5

i to Retninger: ved Indskrænkning af Komparserierne eller ved Anvendelse til

Komparserierne af Balletten, Eleverne eller fremmede Statister kan Korets samlede

Indtægter let gaa ned under det rimelige og forsvarlige, og Betalingen pr. Optræden

medfører betydelig Ulighed, idet enkelte kan blive stærkt begunstigede, medens

andre kommer meget lidt med. Om end jeg i og for sig maa anse det for ganske

heldigt og praktisk at benytte det blandede Lønningssystem for Koret, navnlig

for Statisttjenestens Vedkommende, maa jeg dog erkende, at Korets Anker fore

kommer mig begrundede. Medens jeg var af den Opfattelse, at den i Sommer

foretagne store Reduktion af Korpersonalet af sig selv vilde medføre, at de, der

blev tilbage, blev mere anvendt, har det i den forløbne Del af Sæsonen vist sig,

at denne Forventning ikke bliver opfyldt, idet Teatrets bevidste Stræben — ikke

efter at undgaa Korets Medlemmer i Komparseriet, men efter at nedbringe

Komparsernes Antal (naturligvis i Forbindelse med Stykkernes Karakter) — har

medført, at Korets Medlemmer har optraadt relativt faa Gange; og disse Be

stræbelser vil blive fortsat, idet Komparsernes Antal betyder meget baade for Aften

udgiften og for Udgiften til Kostumer m. v., og fordi man ogsaa af kunstneriske

Grunde vil søge ikke at have større Menneskemængder paa Scenen, end Nødven

digheden byder. En Stigning i Korets Fortjeneste paa denne Konto i det store og

hele kan næppe ventes, selv om andet Halvaar af 1933—34 antagelig vil bringe en

ikke ringe Opgang i Forhold til første Halvaar. Med Hensyn til det andet Punkt

er det givet, at Teatret ikke kan indlade sig paa at lade være med at foretage en

Udvælgelse. Selv om Tjenesten gælder Kortjeneste, kan det sceniske Ydre være

afgørende for, hvem der egner sig for den enkelte Forestilling, og i Statisteriet er

dette Hensyn ofte ganske afgørende. For Statisttjenestens Vedkommende fore

kommer det mig ogsaa naturligt, at Egnethed og deraf følgende Benyttelse bestem

mer Indtægten. Derimod synes jeg, dette kan virke ubilligt for den egentlige Kor

tjenestes Vedkommende. Jeg foreslaar derfor, at Kommissionen anbefaler, at

Korets Lønsystem reformeres paa følgende Maade: den pensionsgivende Lønning

og de pensionsretlige Regler opretholdes; en passende Del af Betalingen for Del

tagelse i Forestillingerne konverteres til en fast, aarlig, ikke pensionsgivende Løn

ningsdel, lidUhøjere for Herrerne end for Damerne; kun for Statisttjeneste betales

der pr. Optræden, og denne Betaling sættes til samme Beløb, som ydes fremmede

Statister. Med denne Ordning maa følge

P ligt

til at gøre Kor- og Statisttjeneste

efter Teatrets Bestemmelse. Hele Reformen maa økonomisk hvile i sig selv, og Be

regningerne maa altsaa foretages saaledes, at der bortses fra, hvad der tidligere

er ydet i midlertidigt Honorartillæg.

Uden for de egentlige Lønninger ydes der i givet Tilfælde til Medlemmer af

Skuespillets, Operaens, Ballettens og Korets Personaler særlige Beløb, Gratifi-

kationer, Sæsonducører og lign. Hvad det drejer sig om, vil fremgaa af følgende:

Saafremt der i Tilfælde af Sygdom eller andet Forfald skal ske en meget hurtig

Dublering af en Rolle, plejer Teatret at belønne den, der saaledes ved en ekstra

Kraftanstrengelse redder Dagens Forestilling, med et Gratiale, afpasset efter Forhol

dene. Dette er ganske naturligt, og Teatret vilde meget nødig miste Adgangen til

at give disse Gratialer, der helt afhænger af Teaterchefen. — Medens der iøvrigt

aldrig ydes Særhonorar, fordi en til den ene Kunstart særlig knyttet scenisk Kunst

ner medvirker i en anden Kunstart, gennemføres denne Regel ikke helt, naar en

Balletdanser optræder i Skuespil eller Opera som Rollehavende. Forholdet er nem

lig det, at saafremt den paagældende optræder som Statist, faar han Ballettens

Statisthonorar, og det virker da paa Forhaand noget urimeligt, at han intet faar,