135 / 163
13 5
Det vil af ovenstaaende fremgaa, at nærværende Mindretal betragter Øje
blikkets Teaterspørgsmaal væsentlig som et økonomisk Spørgsmaal. Vi tror nden
Modsigelse at kunne fastslaa, at Det kongelige Teater ikke kan opretholdes i sin
nuværende Driftsform uden et Tilskud udefra paa ca. 1,2 Mill. Kr. aarlig. Vi tror
ogsaa at kunne fastslaa, at det ikke i Længden vil være muligt at opnaa mere end
en mindre Brøkdel heraf — som Statstilskud, og efter de stedfundne Forhandlinger
i Kommissionen maa det stille sig som saare tvivlsomt, om det virkelig kan lykkes
at tilvejebringe det manglende — meget betydelige — Beløb fra anden Side.
Under saadanne Forhold melder sig da Spørgsmaalet om en Ændring af
Det kongelige Teaters Virksomhed enten ved Overgang til en anden Driftsform
eller ved Overgang til Privatdrift.
Spørgsmaalet om andre Driftsformer har, som det fremgaar af Kommis
sionsbetænkningen Side 131—33, ogsaa været drøftet i Kommissionen, og der er op
stillet forskellige budgetmæssige Beregninger herfor. Det er Mindretallets Op
fattelse, at et Skuespilhus uden Opera, men med Evne til at give blandede Fore
stillinger som „Elverhøj“, „Der var engang — o. lign. vil kunne gennemføres
saaledes, at det ovennævnte Tilskud udefra vil kunne nedbringes med ca.
400 000 Kr., og, saafremt man yderligere ser sig nødsaget til at nedlægge Balletten,
med yderligere 100 000 Kr. (se Side 132). Mindretallet skal i saa Henseende henpege
saavel paa de i Kommissionen behandlede Forslag (Side 130 o. flg.) som navnlig
paa, at Sceneinstruktør Johannes Poulsen dels til en Række Personligheder indenfor
Politikernes Kreds, dels indenfor det af Kommissionen nedsatte Budget- og Per
sonaleudvalg har paapeget ogsaa denne Løsning med en i Tid stærkt begrænset
Operasæson som en Nødhjælp under de nuværende vanskelige økonomiske Forhold.
Mindretallet ønsker ligeledes at fremhæve, at Det kongelige Teater drevet som
et Skuespilhus med de Fordele, som ligger i den vederlagsfrie Bygning, i Teatrets
Beholdninger af Dekorationer og Udstyr og i dets hele Repertoire, sikkert vil kunne
gennemføres med et Statstilskud, der væsentlig begrænses til Forlystelsesskattens
Beløb — selv med Opretholdelse af Forpligtelser overfor det nationale Reper
toire. Det forekommer nemlig Mindretallet ganske usandsynligt, at Driften af
et saadant Teater vil kræve et Tilskud udefra paa ca.
y 2
Mill. Kr., som af Teater
chefen forudsat (Side 132), al den Stund alle er enige om, at Det kongelige Teater
i sin nuværende Driftsform med 3 Kunstarter „kun“ kræver Tilskud udefra paa
1,1 å 1,2 Mill. Kr. aarlig.
Som allerede nævnt er Medlem af Mindretallet
P inholt
åf den Opfattelse, at
Radiofonien ikke bør paalægges Ydelser udover det i Modydelserne begrundede;
under Hensyn dels hertil, dels til Hovedstadskommunernes Stilling mener dette
Mindretal, at Teatret nu bør overgaa til Privatdrift med et Statstilskud af For
lystelsesskattens Størrelse og med visse Repertoireforpligtelser.