137 / 163
13 7
Pladser i Teatret. I Slutningen af Juli Maaned begynder det frie Abonnements
salg, og det fortsættes praktisk talt hele Sæsonen igennem, idet dog det største
Salg finder Sted i Sæsonens Begyndelse. I tidligere Tid var der Abonnementssalg
til alle Teatrets Aftenforestillinger paa Søgnedage; i de senere Aar har Abonne
mentet været indskrænket til de 5 Ugedage, og i indeværende Sæson har man
forsøgsvis indskrænket det til
4
Dage om Ugen, nemlig Mandag, Tirsdag, Torsdag
og Fredag. Pladslogerne og Gulvet holdes normalt uden for Abonnementet, men
der vil fra Teatrets Side ikke være praktiske Hindringer for ogsaa at bortabonnere
Pladser i Balkonlogen og paa Gulvet; dette er da ogsaa for et mindre Antal af
Pladser sket i indeværende Sæson. — Naar man har begrænset Abonnementet
til 4 Dage om Ugen, er det som sagt et Forsøg; men Begrundelsen herfor er, at
man staar friere med Hensyn til Salg af Forestillinger til Foreninger og ved Ud
nyttelse af Succes’er. Abonnementsprisen ligger 10 pCt. under Teatrets sæd
vanlige Billetpris; endvidere har man i de sidste Teateraar givet Abonnenterne
gratis Program. Dette har været en noget dyr Ordning for Teatret, idet det har
medført, at Teatret intet Overskud har haft af sit Programsalg, og der vil for
mentlig ikke være noget i Vejen for, at man fremtidig vil kunne stryge denne
Favør til Abonnementsbilletten.
Selv om Abonnementsprisen ligger 10 pCt. under Teatrets ordinære Billet
pris, er Abonnementsordningen utvivlsomt til Fordel for Teatret. Abonnementet
giver en sikker og betydelig Indtægt for Teatret, for Tiden ca. 250 000 Kr. aarlig.
Selv om Teatret i Aar er gaaet over til ogsaa at bortabonnere Pladser paa Gulvet,
beslaglægger Abonnementet dog i det store og hele kun de vanskeligst sælgelige
Pladser. Det kongelige Teater har over 1 600 Pladser, og normalt er det vanske
ligt at faa solgt alle Balkon- og Etagepladser. Et Bortfald af Abonnementet
vilde først og fremmest ramme Besøget ved Opførelsen af Teatrets Pligtrepertoire,
og det vilde ogsaa ramme danske Dramatikere ret haardt, hvis Abonnementet
blev hævet. Vanskeligheden ved Abonnementet ligger i den Ufrihed, det giver
ved Repertoirelægningen og i Udnyttelsen af Succes’er. En Abonnementsordning,
der hviler paa Forsalg af Billetter til bestemte Dage i Ugen, er betinget af veks
lende Repertoire, der maa lægges saaledes, at Abonnenten ikke faar samme
Stykke flere Gange — højst i alt Fald 2 Gange -— og saaledes at Skuespil, Opera
og Ballet, nye og gamle Ting fordeles nogenlunde ligeligt mellem Abonnenterne. —
Under Dobbeltsceneordningen, hvor man kunde tilbyde Abonnenterne ogsaa at
se Forestillinger paa den nye Scene, lod disse Forhold sig selvfølgelig lettere ordne. —
Man har derfor tidligere fra Teaterledelsens Side været inde paa den Tanke at
gøre Abonnementet blot til et Forhaandssalg af et vist Antal Billetter, somKøberen
kunde placere, som han vilde. Man vilde herved opnaa den økonomiske Sikring
af Teatrets Forestillinger, som dette Forhaandssalg vilde give, samtidig med at
Teatret fik større Bevægelsesfrihed med Hensyn til Repertoiret. Men Teatrets
Pligtrepertoire vilde komme til at lide under en saadan Ordning, og Teatret vilde
for ofte komme til at spille sine klassiske Forestillinger for tomme Pluse.
Den
nuværende Ordning synes imidlertid at virke overordentlig tilfredsstillende for
Teatrets Publikum. I Teateraarene 1931—32 og 1932—33 har Antallet af Abon
nenter været stigende; nedenfor er der givet en Oversigt over, hvorledes Abon
nenterne har fordelt sig over Sæsonen i de nævnte Teateraar, hvor mange Billetter
Abonnenterne har beslaglagt, og hvad disse Billetter har indbragt Teatret, samt
Indtægten ved Garderobe og Programsalg (kun for Teateraaret 1931 32, idet
Abonnenterne i 1932—33 som ovenfor nævnt har faaet gratis Program).
18