Previous Page  142 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 142 / 163 Next Page
Page Background

14 2

Paa Grænsen imellem egentlige Fribilletter og solgte Billetter ligger de

Billetter, som Teatret til en meget billig Piis stiller til Kaadighed for Forfattere,

Komponister, den studerende Ungdom m. fb Teatret har i dette Øjemed indført

en saakaldt „Studiepris“, hvorefter der incl. Garderobeafgift betales 2 Kr. 05 Øre

paa Gulv og Balkon, 1 Kr. 45 Øre i Etagerne og 60 Øre paa Galleriet. Til denne

Studiepris giver Teatret Adgang for Elever paa Kursus, Seminarier og Skoler

(uden for København), alle Studerende ved Universitetet, Polyteknisk Lære­

anstalt, Farmaceutisk Læreanstalt, Statens Lærerhøjskole, Statens Gymnastik­

institut, Landbohøjskolen, Musikkonservatoriet, Militærets Elevskoler, Kunst­

akademiet, Handelshøjskoler og i Enkelttilfælde til Musikstuderende med privat

Lærer. Endvidere faar skønlitterære Forfattere og Tonekunstnere gennem Dansk

Forfatterforening, Danske Dramatikeres Forbund og Dansk Tonekunstnerforening

ogsaa Adgang til Teatret til Studiepris. — Endelig har Teatret i nogle Aar haft

Aftale med Dansk Skolescene, saaledes at dens ældste Hold faar Lejlighed til

at komme 2 å 3 Gange til Teatrets Aftenforestillinger, naar der er Plads. — For

hver Billet betaler Skolescenen 1 Kr. 25 Øre.

III. Fripladser og Fribilletter.

I Teatret er der et Antal faste Pladser, som aldrig udbydes til Salg, og

hvortil en Del Personer paa Embeds Vegne eller af andre Grunde har Adgang.

I 1922, da Spareudvalget vedrørende Det kongelige Teater afgav Betænkning,

opgaves Antallet af Fripladser ved Aftenforestillingerne til 77 og ved Eftermiddags­

forestillingerne til 57; dette Tal er nu ganske betydeligt nedbragt, idet der nu

kun findes 14 faste Fripladser ved Aftenforestillingerne og 10 ved Eftermiddags­

forestillingerne. Til disse faste Fripladser har Bepræsentanter for Politi, Brand­

væsen, Embedsmænd fra Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, det Hoved­

revisorat, der reviderer Teatrets Regnskaber, Hofmarskallatet, afgaaede Teater­

chefer, Teatrets nuværende og afgaaede mandlige Personale, Privatteatrenes Di­

rektører, Pressen m. m. Adgang. De Personer, der har Adgang til de faste Fri­

pladser, betaler kun Garderobeafgiften. Det samme gælder for de Fribilletter,

der gives til Ministrene med Fruer, Departementschefen i Undervisningsmini­

steriets 2det Departement med Frue, Tingenes Formænd med Fruer, afgaaede

Undervisningsministre og til Rigsdagsmændene.

Tillige gives der Fribilletter mod Forevisning af Kort til en Del Personer,

der har en vis Tilknytning til Teatret, f. Eks. Personalets Hustruer, Enker efter

fremtrædende Medlemmer af Personalet, fhv. Skuespillerinder og Balletdanser­

inder, Stiftere af eller Bestyrelser af Legater, der støtter Teatrets Kunstnere,

Dansk Skuespillerforbunds Medlemmer m. v. — Men for disse Fribilletter, der

udleveres mod Forevisning af Kort, erlægges der en Afgift paa 60 Øre eller 1 Kr.

45 Øre, og Kortet giver som Regel kun Adkomst til at faa udleveret Billet efter

et vist Tidspunkt paa Dagen.

Udvalget har intet principielt at bemærke til den ovenfor skitserede Ord­

ning af Teatrets Fripladser og Fribilletter, men man er enig med Teatrets Ledelse

i, at der søges gennemført en rimelig Begrænsning af Fribilletterne.