37 / 163
37
De Betænkeligheder, der har været anført mod at lægge hele Styret i en en
kelt Mands Haand (o: at han ensidigt skulde kunne tilsidesætte de kunstneriske
Hensyn for de økonomiske eller omvendt eller favorisere den ene kunstneriske
Afdeling for den anden eller lign.), kan Kommissionen ikke tillægge afgørende
Vægt, naar Chefens Ansvar er fastslaaet som ovenanført, og Ministeriet ved hans
Ansættelse forbeholder sig Eet til at afskedige ham med
x/2
Aars Varsel til en
Sæsons Udgang, saafremt han ikke overholder sine Forpligtelser.
Ensidighed
kan i øvrigt ogsaa trives under et Flertalsstyre; men det for Kommissionen
ikke mindst i Øjeblikket —afgørende er, at en Deling af den afgørende Myndighed
og Kompetence vil betyde en Svækkelse saavel af Ansvar som af Handlekraft og
Beslutningsdygtighed. Erfaringerne om den Svækkelse, tidligere Kompetence
stridigheder mellem de styrelsesberettigede har tilføjet Teatrets Virkekraft, taler
absolut for en Chefsordning som den af Kommissionen anbefalede.
2.
Imidlertid er Kommissionen ogsaa klar over, at en tilfredsstillende
Ordning af Teatrets interne Administration maa give de Personer, der er Chefens
nærmeste Medarbejdere saavel paa det kunstneriske som paa det økonomiske
Omraade, en tilbørlig og saa omfattende Indflydelse paa Teatrets Drift, som Op
retholdelse af Chefens Ansvar og Myndighed kan forsvare. Den nærmere Fast
sættelse af disse Mænds Kompetence og i det hele af Ordningen af den interne
Administration maa selvfølgelig i høj Grad afhænge af, hvilke Personligheder
Teatret har til sin Disposition. Men Kommissionen finder, at den nuværende
Ordning, som der nærmere er gjort Kede for i Udvalgsindstillingen, i det hele sikrer
saavel det kunstneriske som det økonomiske Element ved Teatret den nødvendige
og tilbørlige Indflydelse og samtidig er en Betryggelse for, at Chefen virkelig kan
gennemføre sine Forpligtelser i begge Eetninger. —Kun vil Kommissionen foreslaa,
at de for Eepertoire, Instruktion og Iscenesættelse afgørende Personer ved Teatret
(o: for Skuespillets Vedkommende: de faste Instruktører; for Operaens: Kapel
mestrene og de faste Instruktører; for Ballettens: Balletmesteren samt endvidere
Overregissøren, Økonomiinspektøren, Scenemesteren og Censor) samles til et Eaad
under Chefens Ledelse før Sæsonens Begyndelse og har Eet og Pligt til at deltage
i en kritisk Drøftelse af den forløbne Sæson og Planerne for den kommende. I
Løbet af Sæsonen bør Eaadet tillige kunne indkaldes af Chefen til Drøftelse enten
paa hans eget Initiativ eller efter Ønske fra mindst 2 af de deltagelsesberettigede.
Eaadet bør ingen besluttende Myndighed have, men hvert Medlem har Eet til,
efter Eaadets Forhandling, i kortfattet Form at faa sit Standpunkt protokolleret.
Videre foreslaas, som nævnt, at Skifte i Stillingerne som Censor, 1ste Scenein
struktør ved Skuespillet, Personer, der ansættes udelukkende som Sceneinstruk
tører, Kapelmestre, Balletmesteren, Overregissøren, Økonomiinspektøren og
Scenemesteren ikke maa finde Sted uden Ministeriets Godkendelse.
Man skal iøvrigt tilføje, at selv om Teatret gennem Teaterforlag, gennem
sine egne og sine Kunstneres Forbindelse med Udlandet faar et ikke ringe Uddrag
af Verdenslitteraturen forelagt, maatte man dog ønske en Ordning, som giver mere
Sikkerhed for, at Teatrets Forbindelse med denne dramatiske Litteratur ikke
bliver mere eller mindre tilfældig. At paalægge Indehaveren af den nuværende
Censorstilling vidtgaaende Opgaver i denne Eetning vilde i alt Fald være ugør
ligt, hvis man ikke samtidig i væsentlig Grad forhøjede hans Lønning. Men det er
iøvrigt et Spørgsmaal, om det ikke i alle Tilfælde vilde være heldigst foruden
Censor med dennes særlige Opgave overfor den nye danske Litteratur at have en