35 / 163
35
budget skal forelægges Ministeren med Tilsynsudvalgets Erklæring. Nogen
beslut
tende M yndighed
eller
Vetoret
for det vil det dog næppe være praktisk at foreslaa;
men dets Ret til Henvendelser til Ministeren paa begge Omraader (finansielt og
kunstnerisk) maa være selvfølgelig.
Udvalget er klar over, at Teatrets Indskrænkning til een Scene lægger det
store Hindringer i Vejen for en fyldestgørende Repræsentation paa alle tre Kunst
arters Omraade; men det maa fastboldes, at Teatret bør, uden Hensyn til øjeblik
kelig Smagsmode, Rave et
repræ sentativt R epertoire a f Hovedværker
af klassisk og
navnlig af dansk Oprindelse paa alle 3 Kunstarters Omraade. Ønsker man, at
Teatret skal bave et staaende Repertoire, maa man selvfølgelig ogsaa sikre det en
saadan Stabilisering, at det kan arbejde paa længere Sigt og ikke —som i de senere
Aar — maa nøjes med at tænke paa den enkelte Sæson.
Udvalget bar overvejet Spørgsmaalet om Sikringen af dette Hensyn ved
Fastsættelse af
et bestemt Antal
Sceneopførelser for dette Repertoires Vedkom
mende; om en saadan Bestemmelse er der divergerende Meninger. Chefen bar anført
praktiske Grunde herimod, og Udvalget vil mene, at, hvis der tillægges det fore-
slaaede Teaterudvalg Kompetence til Forhandlinger af ovennævnte Art med
Chefen inden Sæsonens Begyndelse, vil det væsentligt nødvendige være opnaaet.
Udvalget har drøftet Spørgsmaalet om sceniske Kunstneres Anvendelse
som Sceneinstruktører. Man er paa det rene med, at det administrativt kan ha vre
sine Svagheder, at Kolleger paa denne Vis i visse Tilfælde kommer til at staa som
overordnede, og man er ligeledes klar over, at det principielt ikke er heldigt, at
Sceneinstruktøren selv er optrædende, eventuelt endog i en Hovedrolle, i et Stykke,
han sætter i Scene. Paa den anden Side kan det ikke bestrides, at det at raade over
en Række Kunstnere, der med Hensyn til Instruktion hver for sig betyder noget
særligt, personligt og kunstnerisk, giver Mulighed for en Alsidighed, der i høj
Grad stemmer med Det kongelige Teaters Karakter, og at man kan pege paa
Tilfælde, hvor Instruktørens Medvirken i Forestillingen ikke har medført nogen
kunstnerisk Brist. Da det ogsaa kan være af økonomisk Betydning at kunne
anvende de eventuelt ikke af Repertoiret optagne Kunstnere som Instruktører,
mener Udvalget at maatte nøjes med at pege paa Spørgsmaalet, idet Sagen i øvrigt
maa overlades til Teaterledelsens Afgørelse.
Udvalget har ogsaa overvejet Spørgsmaalet om Tilkaldelse af fremmede
Kunstnere. Man kan med Hensyn til dette Spørgsmaal tiltræde Teaterchefens
Opfattelse, at Teatret skal bygge sit Repertoire paa Teatrets egne Kunstnere,
men at det paa den anden Side ikke bør lukke af for den kunstneriske Fornyelse,
der kan følge af Gæstespil af fremmede Kunstnere, ikke mindst naar det gælder
fremragende danske Kunstnere, der ellers virker i Udlandet, eller Kunstnere fra
de andre nordiske Lande. Spørgsmaalet har for øvrigt særlig været rejst med
Hensyn til Instruktører eller Dekorations- og Kostumetegnere. Med Hensyn
hertil har Teaterchefen hævdet det Standpunkt,
at
Anvendelse af fremmed Instruk
tør kan være baade kunstnerisk og økonomisk heldigt, ikke mindst naar Teatret
i særlig Grad bruger sine Skuespillere og Sangere som Instruktører,
at
Teatret
ligeledes baade af kunstneriske og økonomiske Grunde, naar Spørgsmaalet staar
paa, om Teatret skal have et fast Personale, der er stort nok til selv at bestride
hele Arbejdet med nye Dekorationer og Kostumer, eller i visse Tilfælde skal kunne
anvende fremmede Kunstnere, foretrækker at have denne sidste Mulighed, der
giver mere Chance for Afveksling og kunstnerisk Fornyelse og Samvirken, og
at
Teatret heller ikke maa være udelukket fra i givet Tilfælde at kunne anvende uden