47 / 163
47
samme Aften er et stort Møde eller anden Underholdning. Endvidere er adskillige
Steder Forholdet det, at Teatret ejes af en af de paagældende Foreninger. — Set
fra et administrativt Standpunkt er Foreningsforestillinger saaledes i flere Hen
seender at foretrække for offentlige Forestillinger. Hertil kommer jo i øvrigt
ogsaa, at man er i Stand til at levere en Forestilling til en billigere Pris til en For
ening, der er fri for at betale Forlystelsesskat, end hvis man skal forøge Fore
stillingsudgifterne med denne Afgift.
Udvalget kan i denne Forbindelse ikke undlade at pege paa Ønskeligheden
af, at Det kongelige Teater og dets Udsendelsesteater i langt højere Grad, end det
nu finder Sted, fritages for at belaste sine Billetter med Afgift i Henhold til Lov
af 1. April 1922 om Afgift af offentlige Forestillinger og Fremvisninger m. m. Efter
denne Lovs § 7 kan Afgiften eftergives eller nedsættes, naar Forestillinger tjener
til Oplysningens Fremme. Mange af Teatrets nuværende Forestillinger har dette
Formaal, og det særlig kræsne Udvalg af Teatrets Repertoire, der skal udsendes
til Provins og Land, vil i særlig Grad tilsigte et kulturelt kunstnerisk Oplysnings
arbejde. Den de offentlige Forestillinger paalagte Afgift skaber i øvrigt ogsaa en
Ulighed mellem de Betingelser, hvorunder Det kongelige Teater kan udsende sine
Stykker, og de Betingelser, der gælder for Statsradiofoniens Udsendelse af Musik
og Hørespil. Statsradiofoniens Udsendelser er nemlig ikke belagt med Forlystel
sesafgift, og det maa forekomme Udvalget tvivlsomt, om en saadan ulige Behand
ling af to Statsinstitutioners kulturelle Virksomhed kan lade sig opretholde.
Fra Provinsteaterdirektørforeningen er der peget paa den Konkurrence,
der er blevet paaført deres Virksomhed ved, at Det kongelige Teater er begyndt
paa at sende sine Forestillinger ud i Landet, og man har fremhævet, at denne
Konkurrence vilde blive særlig følelig, hvis Udsendelsesteatret gav sine Forestil
linger i Foreninger, navnlig i de Foreninger, der ikke specielt er dannet med det
Formaal at give sine Medlemmer Teaterforestillinger. Forholdet er nemlig blevet
det, at Provinsteaterdirektørerne i det store og hele har maattet opgive at give
offentlige Forestillinger, idet de vanskelige økonomiske Forhold i Forbindelse med
Konkurrencen fra Radioen og Biografteatrene har medført, at saadanne Fore
stillinger er for risikable i økonomisk Henseende. Det er derfor forstaaeligt, at
Provinsteaterdirektørerne helst ser, at Det kongelige Teaters Udsendelser bliver
offentlige Forestillinger. — Paa den anden Side har den af Udvalget indkaldte
Repræsentant for Teaterforeningerne hævdet, at det vilde slaa Teaterforeningerne
i Stykker, hvis Udsendelsesteatrets Forestillinger blev givet som offentlige Fore
stillinger. Hvis Teaterforeningernes Medlemmer ikke i Kraft af deres Medlemsskab
kan faa særlig Adgang til Det kongelige Teaters Forestillinger, vil de melde sig
ud af Foreningerne. Teaterforeningerne maa altsaa for at bestaa kunne byde paa
den bedste Kunst. Foreningerne maa derfor have Lejlighed til at sikre sig Udsen
delsesteatrets Forestillinger, helst saaledes at disse alene forbeholdes Teaterfor
eningerne i de Byer, hvor der var saadanne etableret, men i alt Fald saaledes, at
Teaterforeningerne fik Forestillingerne først, og at der blev et Mellemrum paa
f. Eks. 14 Dage mellem Foreningsforestillingerne og den offentlige Forestilling
i samme By.
Udvalget har nøje drøftet disse Forhold, idet det har været Udvalget magt-
paaliggende ikke at fremsætte Forslag, hvis Realisation vilde betyde en Ødelæg
gelse af de Provinsteaterselskaber, der ofte har forsynet Land og By med lødige
og veltilrettelagte Forestillinger, ligesom man naturligvis ikke ønsker at lægge
Hindringer i Vejen for de Sammenslutninger, der dannes i Provinsen for at opret