48 / 163
48
holde og fremme Interessen for den gode Kunst. Det kongelige Udsendelsesteater
alene vil nemlig ikke være i Stand til at dække Landets Behov med Hensyn tn
dramatisk Kunst, og for Landets tilstrækkelige Forsyning med dramatisk Kunst
er de gode Provinsteaterselskabers Opretholdelse derfor en Nødvendighed. _
Udvalget har paa den anden Side ikke ment, at Udsendelsesteatret helt burde give
Afkald paa den økonomiske Sikring, der ligger i at kunne sælge sine Forestillinger
til Teaterforeningerne. Det kongelige Udsendelsesteaters Forestillinger bøl væ
tilgængelige for hele Befolkningen, og dette maa være Hovedformaalet, men dette
Formaal vil ogsaa kunne naaes, hvis man lader Forestillingerne opføre l Teater-
foreXger, der er organiseret saaledes, at de staar aabne for alle Befolkningslag.
Praktiske Grunde vil som ovenfor nævnt ofte tale for denne Fremgangsmaade.
Teatrets Ledelse har stærkt fremhævet det ønskelige i, at Udsendelsesteatrets
Forestillinger i videst muligt Omfang faar Karakteren af offentlige Forestillinger.
Teatret har heller ikke hidtil begrænset sine Tournéer til de Byer, hvor der var
Foreninger; det har med stor Tilslutning ladet afholde offentlige Forestillinger
bl a i Byer, hvor der endnu ikke var dannet saadanne Foreninger. er er ogsaa
fuld Enighed om, at Teatret ikke skal lade sig afskære fra at give Forestilling i en
Bv nf den Omstændighed, at der ikke er dannet en Teaterforening, ligesom man
hete ikke paa Forhaand vil udelukke Muligheden af at give helt offentlige Fore
stillinger i en By, hvor der er en Forening. Sandsynligvis vil dog en Udvidelse af
Det kongelige T»ta> som af Udvalget foreslaaet føre til Dannelse af Teaterforenin
ger, eventuelt i Forbindelse med en Abonnementskreds i Byer og paa Pladser,
fivor en saadan Forening nn ikke findes.
P r o v i n s t e a t e r d i r e k t ø r f o r e n i n g e n h a r i ø v r i g t i k k e v i l l e t n ø j e s
med at pege
naa den Konkurrence, der vilde blive paaført deres Virksomhed ved Det kongelige
Teaters Udsendelser; denhar ogsaa udtrykt Forstaaelse og Velvilje over for saadanne
Planer idet man fandt, at vort Nationalteater har en rimelig og naturlig Opgave
at løse i Provinsen, og samtidig har Foremngen udtalt, at man ogsaa ifor rov n
teaterdirektørernes Virksomhed vilde anse det for værdifuldt at faa Det kongelige
Teaters Kunst ud til Befolkningen, idet de kunstneriske Krav til de pnvate Se -
skaber herved vilde stige, og Selskabernes Niveau herigennem højnes.
Udvalget maa herefter mene, at naar man afvejer de Hensyn der nødvendig
vis maa tages baade til den eksisterende Provinsteaterdrift og de allerede nu skabte
Teaterforeninger, mod Hovedformaalet: at bringe Det kongelige Teaters Kunst,
ud til saavidt muligt alle Befolkningslag i Landet, vil der ikke være noget i Vejen
for at man giver Teaterforeningerne en vis Præferencestilling med Hensyn til at
erhverve Teatrets Forestillinger. En Statsinstitution kan ikke være afskaaret fia
at søge sin Virksomhed sikret paa en Maade, der allerede for flere Aar siden har
vist sig nødvendig for de private Institutioner. Men Teatret maa paa den anden
Side ikke være afskaaret fra at give offentlige Forestillinger hvortil alle, uanse.
om de er Medlemmer af en Forening, har Adgang. Dett\ StendPUn“ r t s 0|or
i Overensstemmelse med de Udtalelser, der fremkom paa et paa UdvalSe^ ° ,
anledning afholdt Møde i Aarhus, hvor Repræsentanter for nærværende Udva g
drøftede Det kongelige Teaters Stilling til Provinsen med Repræsentanter
Teaterforeninger og Teaterejere. Derimod kunde der være Spørgsmaal om, hvor
vidt Udsendelsesteatret skulde give Afkald paa at sælge oiesti inger i
Foreninger der ikke har et særligt Teaterformaal, Haandværker- og Indus
“
ger faglige Organisationer etc. - For en saadan Begrænsning vilde tale
at et Statsteater ikke i Almindelighed har den Opgave at give sine Forestilling ■