51 / 163
51
taget som Bilag til nærværende Udvalgsbetænkning. —Udvalget maa lægge over
ordentlig Vægt paa, at det særlige sønderjydske Teaterbehov dækkes inden for rime
lige Grænser, og man mener, at saadanne Udsendelser fra Det kongelige Teater i
højere Grad end Oprettelsen af et fast Teater i Sønderjylland vil betyde en virke
lig kulturel Indsats.
Medens Udvalget saaledes i Øjeblikket ikke mener at turde foreslaa Opret
telsen af flere Centralteatre i Landet, maa man dog pege paa den Betydning, det vil
have, at der kommer et vist kunstnerisk Samarbejde mellem Det kongelige Teater
paa den ene Side og de to faste Teatre i Aarhus og Odense paa den anden Side.
Man skal i denne Henseende pege paa, at Det kongelige Teater kunde imødekomme
et udtalt Ønske fra de to nævnte Teatre og bidrage til at styrke deres Virksomhed
ved lejlighedsvis at støtte dem ved Udsendelse af Instruktører til dem. Man vil
ogsaa gerne pege paa den Mulighed, de to Teatre — med den Alsidighed i Reper
toiret, deres isolerede Stilling giver dem — har for at deltage i den praktiske Ud
dannelse af unge Skuespillere. Netop disse Teatre kan være egnede for den, der
efter at have gennemgaaet Det kongelige Teaters Elevskole skal ud og prøve
sine Evner i Opgaver paa Scenen, og for de to Teatre vil det være af Interesse at faa
unge Kunstnere, der kommer med den Skole og Kunnen, som Undervisningen paa
Det kongelige Teaters Elevskole har givet dem.
III. Bør der kræves nogen Modydelse fra Provins og Land?
En Udvidelse af Det kongelige Teaters Virksomhed med en særlig Afdeling
for Udsendelser til Provinsen vil ikke kunne ske, uden at Teatrets Driftsudgifter
forøges. Det er derfor et naturligt Spørgsmaal at stille, om man skal kræve Til
skud af de paagældende Kommuner, i hvilke Det kongelige Teaters Forestillinger
opføres. For med Rette at kunne kræve maa Provins og Land ogsaa i beskeden
Grad yde noget; man skal i saa Henseende henvise til, at Kommunerne ved privat
eller offentligt Initiativ i nogen Grad vilde kunne sikre Forestillingerne økonomisk
ved at købe Billetter til Skolebørnene og de økonomisk svagt stillede, paa samme
Maade som Hovedstadskommunernes Repræsentanter ikke paa Forhaand har
stillet sig uvillige til Tanken om at støtte Det kongelige Teater ved at købe dets
Kunst til disse Kommuners Skolebørn og eventuelt ogsaa til de mindrebemidlede,
for begge Parters Vedkommende eventuelt som Betaling til Teatret for Nedsættelse
af Priserne for saadanne.
Endvidere mener Udvalget, at der bør stilles visse Minimumskrav til de lo
kale Teatres Udstyr med Hensyn til Sceneteknik, Opvarmning, Hygiejne etc.
Og endelig er der fra sagkyndig Side peget paa den Betydning, det vil have, at der
omkring hvert Teater danner sig en særlig Kreds af teaterinteresserede Mennesker,
der vil være Det kongelige Teaters Medhjælp med Hensyn til Tilrettelæggelsen af
Forestillingerne, Leje af Lokale, Reklamering etc. —Muligvis vil der efterhaanden,
hvor der ikke dannes egentlige Teaterforeninger, kunne oparbejdes et fast Abonne
ment, der vil mindske Risikoen ved Udsendelserne. Disse Synspunkter stemmer
ogsaa med Udtalelser, der fremkom paa det ovenfor omtalte Møde i Aarhus fra
Teaterejernes Side.
Udvalgets Stilling til Spørgsmaalet, om der bør kræves nogen Modydelse fra
Provins og Land, kan sammenfattes i følgende: