Previous Page  93 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 163 Next Page
Page Background

93

Der er ikke taget Stilling til, hvorvidt Licensafgiften skal bruges til andre

kulturelle Formaal end Radiospredning, idet man ikke har Oversigt over, hvor

stort Beløb Statsradiofonien kommer til at raade over. Det antages, at den nye

Statsradiofoni vil lade afholde Koncerter, men uden offentligt Salg af Billetter.

Østrig:

Ved Begeringsforordning af 22. September 1933 blev den østrigske Radio­

foni fritaget for at betale Forlystelsesafgift til Wiens Kommune mod Indbetaling

af et tilsvarende Beløb til det østrigske Undervisningsministerium til Understøttelse

af Statsteatrene og saadanne kunstneriske Institutioner, der i overvejende Grad

tjener kulturelle Formaal og som af Undervisningsministeren betegnes som

saadanne.

Norge:

Radiofonien er nylig gaaet over til Statsdrift. Den betaler Filharmonisk

Selskab 40 000 Kr. for Transmission af dette Selskabs ca. 25 Koncerter i Sæsonen.

Radiofonien har sit eget lille Orkester paa 24 Mand, hvis Præstationer kun udsendes

fra „Studie“ uden Publikum.

Den danske Radiofoni er i særlig Grad begunstiget. Den raader suverænt

over sine Midler, dens Økonomi hviler i sig selv, den er fri for enhver Ydelse til

andre kulturelle Formaal end dens egne, den er berettiget til at afholde sine egne

Koncerter og kan med sine rige Midler bringe saadanne økonomiske Ofre, at det

private Initiativ i afgørende Grad er distanceret; endelig er Radiofonien fritaget

for Forlystelsesskat. Ogsaa som en Modvægt mod denne Frihed kan den alminde­

lige Afgift ses og bedømmes.

Efter den saaledes indstillede Ordning vilde det kulturelle Fond i dets første

Oprindelse og med dets mere begrænsede Formaal komme til at raade over en

Grundkapital paa ca. 600 000 Kr. og en Aarsindtægt, der kan opstilles som følger:

a. Renter af Kapital................................................................. ca. 25 000Kr.

b. Forlystelsesafgift..................•»................................................ - 220 000 —

c. Kodaafgift.....................................................................

-45000—

d. Radiofoniafgift........................................................................ - 510 000 —

I alt. .. ca. 800 000Kr.

Kulturfondets Opgaver.

Det følger af hele det Synspunkt, der er anlagt, og den Argumentation,

der er fremført, at det kulturelle Fond i dets foreløbige Skikkelse i første

Række skal være den fornødne Støtte for Det kongelige Teater som Følge af, at

Staten begrænser sit direkte Tilskud til et fast Beløb, som ikke maa overskrides.

Under denne Form for middelbar Statsdrift kan Teatret ikke — i hvert Fald ikke

i fuld Udstrækning — opretholdes uden en saadan Reserve, som dels til enhver

Tid maa dække det budgetmæssige dels i paakommende Tilfælde det regnskabs­

mæssige Underskud, naar Aarets Forestillingsindtægt maatte udvise Svigten af

Budgettets Beregning. Af Normalbudgettet for Det kongelige Teater fremgaar