11 / 213
I Forgrunden ligge fem af Niobes Sonner hen
strakte og giennemborede med P ile , en af Systre-
ne er faldet hen over dem, en anden segner truf
fet i Ryggen , en tredie udstrækker længere henne
sine Arme mod Skyerne, et Par have omfavnet
hinanden. Niobe staaer i Midten fortvivlende. Til
hoire Side sees Apollo og Diana fra Skyeme at
nedsendé deres Pile.
Neden under er skrevet:
Abraham Bloemaert Anno
1591-
Stykket er i en stor Stiil og har dristige For
kortninger. Descamps (la vie des peintres Vol. I. pag.
247 )
Aere Skribenter have omtalt dette som et
al den beromte Kunstners fortrinligste Arbeider, om
end fra hans tidligere Alder.
343. Venus og Adonis.
Hele Figurer,
\
naturlig Storrelse.
Paa Lærred. 46 T. li. , 64 T. br.
Som Ovid fortæller Fabelen, var Adonis en
Son af Myrrha. Hans Skionhed var saa stor, at
selv Venus blev forelsket i ham, glemte sit Paphos
og fulgte ham over Bierge og giennem Skove. Ado
nis elskede Jagten; Venus advarede ham for Lo
verne og de glubske Vildsviin. Dog kunde Ado
nis ikke afholde sig fra at forfolge et Vildsviin,
som hans Hunde havde opsporet. Det saarede Dyr
gav ham et dodeligt Hug. For silde kom Venus
224
D en H o lla n d s k e S k o l e .