D
en
H
ollandske
S
kole
.
2 2 5
ham til Hielp, hun formaaede kun af hans Blod at
frembringe en Anemone. Adonis’s Dod blev hoi-
tideligholdt hos mange gamle Folkeslag, og synes
at have været et Symbol paa Vinterens Komme.
Men Grækerne behandlede den physiske Mythe som
Historie , og giorde den til Gienstand for den skionne
Kunst.
Vi see her Venus siddende paa en mosbegroet
Steen ved Foden af et Træ. Hendes Overkrop er
blottet, den nedre Deel er bedækket med et blaat
Gevandt. Hun holder om Adonis’s A rm , der gri
ber hendes Haand for at sige Fanel. Amor træk
ker ham i hans rode Kappe; tvende Jagthunde staae
hos. I Baggrunden en gron Bakke. Neden un
der læses:
Abr. Bloemaert f An.
1632- Stykket
har en frisk Colorit; baade Carnation og Træer ere
behandlede med megen Fiinhed.
344. Jupiter og Antiope.
Hele Figurer, naturlig Storrelse.
Paa Lærred. 5 ? i T. h ., 73 T. br.
Den græske Fabel fortæller, at Jupiter kom
i Skikkelse af en Satyr til Antiope, Nyctei Datter.
Kunstneren har uden Tvivl paa sin Viis villet be
tegne denne Gudens midlertidige Forvandling, ved
at forestille Jupiter , kiendelig ved sit Diadem , gribe
den paa en Seng næsten aldeles blottet liggende