Lov om Forsikringsaftaler.
3 0 3
1 930.
til Ejeren, naar Skaden er udbedret, en forsikret Bygning 15 April,
genopført, andre af Forsikringen og Panteretten omfattede
Genstande genanskaffet eller lige saa betryggende Sikkerhed
for Panthaverens Fyldestgørelse stillet. Det samme gælder,
hvis Forsikringen dækker andre i Tingen berettigedes In
teresse.
Finder Istandsættelse eller Genanskaffelse ikke Sted,
bliver Erstatningsbeløbet at fordele mellem Ejeren og de
andre berettigede under Iagttagelse af Regelen i § 57, 2det
Stykke.
B. S ø f o r s i k r i n g o g a n d e n T r a n s p o r t
f o r s i k r i n g .
1. Soforsikriwq.
§ 59.
Ved Søforsikring forstaas i denne Lov Forsikring
mod Fare, for hvilken den forsikredes Interesse udsættes
under Søtransport. Omfatter en Forsikring foruden Søfare
tillige anden Fare, der staar i Forbindelse med Transporten,
anses Forsikringen i sin Helhed som Søforsikring.
Som Søforsikring anses ogsaa Forsikring, der knytter
sig til Skib, som er oplagt eller befinder sig paa Bedding
eller i Dok, eller som ellers er stilleliggende, samt Forsikring
af Gods, der befinder sig i saadant Skib.
§ 60.
Søforsikring omfatter, forsaavidt ingen særlig
Undtagelse er gjort i Lov eller Aftale, enhver Art af Fare,
for hvilken den forsikrede Interesse udsættes.
§ 61.
Ved Forsikring af Kasko eller Fragt er Selskabet
ansvarligt for den Erstatningspligt, der kan paahvile den
sikrede imod Trediemand, hvor Skib eller Fragt hæfter for
Ansvar, som skyldes Sammenstød med Skib eller Stødning
mod fast eller flydende Genstand eller saadant Forhold, ^om
ifølge Sølovens § 223 a. ligestilles med Sammenstød. Fore
ligger Underforsikring, finder Bestemmelsen i § 40 Anven
delse. Selskabet hæfter dog ikke for Rederens Ansvar for
Skade, der som Følge af Sammenstødet er overgaaet Gods,
som befinder sig om Bord i det forsikrede Skib.




