497 / 792
Lov om Forsikringsaftaler.
2 9 9
1930.
Forsømmelse af at give saadan Meddelelse, uanset mod-15 April,
staaende Aftale, ikke anden Virkning end den i 1ste Stykke
'
foreskrevne.
Fareforojelse.
§ 45
Bliver med den sikredes Villie en i Policen be
stemt angivet Fareomstændighed saaledes ændret, at Sel
skabets Risiko derved forøges udover, hvad der ved Af
talens Afslutning kan antages at være taget i Betragtning,
er Selskabet fri tor Ansvar, hvis det ikke vilde have over
taget Forsikringen, saafremt de ved Ændringen hidførte
Forhold havde foreligget, da Aftalen blev afsluttet.
Maa det antages, at Selskabet vilde have tegnet For
sikringen, men paa andre Vilkaar, hæfter det saaledes, som
det mod den aftalte Præmie vilde have fortsat Forsikringen,
om Fareforøgelsen havde været det bekendt. Vilde Sel
skabet ved Genforsikring i videre Omfang have begrænset
sit Ansvar for egen Regning, nedsættes Erstatningen i samme
Forhold.
Ved Søforsikring og anden Transportforsikring samt
Garantiforsikring gælder i Stedet for den i 2det Stykke nævnte
Regel, at Selskabet kun er ansvarligt i det Omfang, Fare-
forøgelsen har været uden Indflydelse paa Forsikrings-
begivenhedens Indtræden eller Skadens Størrelse.
§ 46.
Undlader den sikrede efter at være kommet til
Kundskab om en ikke med hans Villie sket Fareforøgelse
uden gyldig Grund at underrette Selskabet derom, anses
Ændringen som hidført med hans Villie.
§ 41.
Uanset om en Fareforøgelse af den i § 45 nævnte
Art er hidført med eller uden den sikredes Villie, er Selskabet
berettiget til at opsige Forsikringen med en Uges Varsel.
§ 48.
Vil Selskabet paaberaabe sig, at Fareforøgelse er
indtraadt, maa det efter erhvervet Kundskab om Farefor-
øgelsen uden unødigt Ophold give den sikiede Meddelelse
om, hvorvidt det vil gøre nogen Ret i Henhold til §§ 45—47
gældende.