Lov om Forsikringsaftaler.
2 9 5
1930.
skriftligt med mindst- 6 Maaneders Varsel har givet ham 15 April.
Meddelelse om Fristens Længde og om Følgerne af, at Fristen
ikke overholdes.
Aftale om, at Selskabet skal være fri for Ansvar, dersom
Krav i Anledning af en Forsikringsbegivenhed ikke frem
sættes overfor Selskabet inden en vis Frist, kan ikke gøres
gældende overfor den, der fremsætter saadant Krav inden
3 Maaneder efter, at han har faaet Kundskab om de Om
stændigheder, der begrunder Kravet.
Aftale om Forlængelse af Forsikrhigen.
§ 31.
Vedtagelse om, at Undladelse af at opsige en
Forsikring skal medføre, at den anses forlænget for længere
Tid end et Aar, kan ikke af Selskabet gøres gældende, med
mindre det tidligst 3 og senest 1 Maaned før Opsigelses-
tidens Udløb har givet Forsikringstageren Meddelelse, hvor
ved han paamindes om, at saadan Forlængelse indtræder,
hvis Opsigelse ikke finder Sted.
Voldgiftsaftaler m. v.
§ 32 Det kan ikke gyldigt aftales, at den sikrede eller
Forsikringstageren ved Forhandlinger med Selskabet ikke
maa lade sig bistaa af andre.
Aftale om, at den sikrede eller Forsikringstageren skal
give personligt Møde ved saadanne Forhandlinger, kan ikke
gøres gældende, naar dens Opfyldelse vilde være forbundet
med uforholdsmæssigt Besvær eller Bekostning.
Aftale om, at fremtidige Tvistigheder skal være und
draget Domstolenes Afgørelse, kan tilsidesættes af Retten,
naar Bestemmelserne om, hvorledes den Myndighed, til
hvilken Afgørelsen er henlagt, skal sammensættes og virke,
skønnes ikke at være betryggende for den sikrede.
Visse Meddelelser.
§ 33.
Meddelelser fra Selskabet til Forsikringstageren
eller den sikrede bliver først virksomme, naar de modtages af
denne, medmindre det skyldes Undladelse af at anmelde Flyt-




