495 / 792
Lov om Forsikringsaftaler.
2 9 7
1930.
§ 31.
Med de i §§ 38 og 75 nævnte Undtagelser ansættes 15 April.
Tingens Værdi til det Beløb, der efter Priserne umiddelbart ^ r‘
før Forsikringsbegivenheden vilde kræves til Genanskaffelse
af den tilintetgjorte eller beskadigede Genstand med rime
ligt Fradrag for Værdiforringelse ved Alder, Brug, nedsat
Anvendelighed eller andre Omstændigheder.
Ved Indbogenstande, personlige Brugsgenstande og
lignende sker der dog kun Fradrag for Værdiforringelse ved
Alder og Brug, forsaavidt Genstandenes Nytteværdi for
den sikrede derved er væsentlig nedsat.
Genopføres eller istandsættes en beskadiget Bygning,
finder Fradrag derhos kun Sted for Forskellen mellem gam
melt og nyt.
§ 38.
Erstatning for Genstande, som den sikrede selv
har tilvirket til Salg, fastsættes paa Grundlag af den Pris,
som ved Salg paa almindelige Vilkaar vilde kunne opnaas
umiddelbart før Forsikringsbegivenhedens Indtræden, med
Fradrag for regelmæssige Salgsomkostninger, undgaaet Han-
delsrisiko samt Fordelen ved kontant Betaling.
§ 39
Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke for
pligtet til at udrede større Erstatning end, hvad der kræves
til den lidte Skades Dækning.
Indeholder Forsikringsaftalen en Bestemmelse, hvorved
den forsikrede Genstand ansættes til en bestemt Værdi, eller
bestemte Vurderingsregler vedtages, er en saadan Aftale
bindende for Selskabet, forsaavidt det ikke godtgør, at der
derved vilde blive erstattet mere end den lidte Skade.
Underforsikring.
§ 40
Er Forsikringssummen lavere end den forsikrede
Interesses Værdi, hæfter Selskabet kun efter Forholdet
mellem Forsikringssummen og den nævnte Værdi.
Dobbeltforsikring.
§ 41.
Er samme Interesse forsikret mod samme Fare
hos flere Selskaber, bæfter hvert Selskab, som om det var
Eneforsikrer.