492 / 792
1930.
2 94
Lov om Forsikringsaftaler.
15 April, staaende Bestemmelser, er Forsikringstageren berettiget til
Nr. 129. aj. kræve Erstatning for den Skade, som han lider ved For
sikringens Ophør.
Ovenstaaende Regler finder ikke Anvendelse paa saa
danne Livsforsikringskontrakter, der omfattes af Bestem
melserne i Lov Nr. 65 af 1. April 1914 §§ 25—31, jfr. Be
kendtgørelse Nr. 299 af 30. Juni 1922.
§
21
.
Mister Selskabet Retten til at drive Forsikrings
virksomhed her i Riget, kan Forsikringstageren hæve Af
talen. Det samme gælder, hvis Selskabet sammensluttes
med et andet eller overdrager sin Formue som Helhed til
dette.
Er Selskabet traadt i frivillig Likvidation, bortfalder
Forsikringsaftalen et Aar efter, at Likvidationen er begyndt.
Forsikringstageren kan inden Udløbet af dette Tidsrum hæve
Aftalen, hvis Selskabet undlader paa hans Opfordring uop
holdelig at stille betryggende Sikkerhed for Opfyldelsen.
Bestemmelserne i § 26, næstsidste og sidste Stykke,
finder tilsvarende Anvendelse.
§ 28.
Kommer Forsikringstageren under Konkurs,
eller aabnes der Forhandling om Tvangsakkord udenfor
Konkurs i hans Bo, har dette, belv om andet er aftalt, ingen
Virkning paa Forsikringsaftalen udover, hvad der følger af
Lovgivningens almindelige Regler. Dog kan Selskabet ved
Skadesforsikring betinge sig Ret til at opsige Aftalen med
14 Dages Varsel.
Forældelse.
§ 29.
Krav, der er grundede i Forsikringsaftalen, for
ældes 2 Aar efter Udgangen af det Kalenderaar, i hvilket
Fordringshaveren fik Kundskab om Kravet og om, at det er
forfaldet, og i alt Fald 5 Aar efter Kravets Forfaldstid. I
øvrigt finder Reglerne i Lov Nr. 274 af 22. December 1908
§§ 1—3 Anvendelse.
30
Aftale om, at den sikrede mister sit Krav, der
som han ikke paataler det inden en kortere Frist end den i
§ 29 angivne, kan ikke gøres gældende, medmindre Selskabet