589 / 792
Skr. ang. Aldersrente.
391
1930.
rentenyder faar en beregnet aarlig Indtægt paa 1 162 Kr. 15 Maj.
•— nemlig Arbejdsindtægt 600 Kr., Indtægt fra Ejendommen
230 Kr. og 4-Procentstillæg 332 Kr. — og derfor kun er
berettiget til en maanedlig Aldersrente af 18 Kr. 75 0.
Denne Aldersrente har imidlertid i Forbindelse med
den paagældendes Arbejdsfortjeneste ikke været tilstrækkelig
til Familiens Underhold, saaledes at Kommunen har maattet
tilstaa ham et personligt Tillæg, og Magistraten rejser da
nu Spørgsmaal om, hvorvidt Ministeriet maatte kunne til
lade, at man i Tilfælde som det foreliggende, hvor det drejer
sig om mindre Grunde med Træhuse eller uden Bebyggelse,
og hvor Ejendomsskyldvurderingen næppe kan antages at
falde sammen med vedkommende Ejendoms Værdi i Handel
og Vandel, lægger er real konkret Betragtning til Grund for
Bedømmelsen af den paagældendes Formue i Forhold til
Aldersrenteloven, saaledes at den faste Ejendom i et saa
dant Tilfælde ansættes til den Værdi, som den paa Grundlag
af en konkret Vurdering maa skønnes at have.
I denne Anledning skal man meddele, at Ministeriet
vel i Almindelighed maa mene, at de kommunale Myndig
heder ved Beregningen af det nævnte 4-Procentstillæg, for
saavidt angaar faste Ejendomme, maa regne med Ejendom
mens Værdi i Handel og Vandel og derfor maa lægge Ejen
domsskylden til Grund, men at man — saaledes som det vil
fremgaa af Bemærkningerne til § 41, Stk. 3, Nr. 2, i det i
Rigsdagssamlingen 1929—30 forelagte Forslag til Lov om
Folkeforsikring — er enig med Magistraten i, at der, naar
det drejer sig om smaa Ejendomme, der kun beboes af den
paagældende selv, vil kunne forekomme Tilfælde, hvor det
vil være urigtigt uden videre at lægge vedkommende Ejen
doms Ejendomsskyldværdi til Grund, idet Ejendommen maa
erkendes i den paagældende Ejers Haand at have en mindre
Værdi end Ejendomsskylden, medens det paa den anden
Side ikke vilde være rimeligt at forlange af Ejeren, at han
skal realisere Ejendommen.
Ministeriet vil derfor ikke have noget at indvende imod,
at Magistraten i Tilfælde som det foreliggende til Brug ved