10 / 102
IV ’s B u d var dukk e t op af Vandet, flyttedes over til denne nye Staddel. Paa
de fleste P ro sp ek te r af By en er det da d e l s Havne - og Kystpartiet i en Linie
fra Slo tsho lmen til Øste rpo rt og Kongens Ny to rv , senere til To ldboden , efterat
H avn en havde faaet sin store Udv ide lse og Flaadeanlæggene paa N yho lm og
F rede riksho lm vare byggede, d e l s B ym u r en e og Vo ldene fra Vartovs H jø rne -
taarn til N ø r r ep o r t (siden Østerport), de r fremstilles, med selve By en s H u s e og
Kirkesp ir som Baggrund .
De t er ogsaa paa disse to P u n k t e r , at By en s Udv ik ling og Vækst ligesom
kan føles paa Pu ls en , og hvo r derfor enhve r Beskrivelse af denne maa tage fat.
Københavns Udv ide lse er foregaaet i Spring ; mellem hvert Udvik lingstrin lig
ger en død Pe riode , hvo r Byen ligesom ha r samlet Kræfter til paany at træde
uden fo r sine gamle Ramme r. T iden fra 1536 til ca. 1600 er en saadan Hv ile
periode; men i den indledes den paafølgende g limrende Udv ik ling und e r C h r i
stian IV. Kong Ch ristian III opgiver Slottets Befæstningsanlæg, ombygger den
gamle middelalderlige Borg og anlægger ved S tranden Tøjhuset. Frederik II fører
B r eme rho lm s F laadean lægned til det nuvæ rende Kongens N y to r v ved Anlæg af
Se jlhuse t og Rebe rbanen . Disse Nybygn inge r ses paa de to P ro sp ek te r fra 1587
(S. 2-3), men iøvrigt har B y e n s Om k r ed s ikke ænd re t sig synderlig, siden Kun s t
ne ren fra 1536 tegnede sin naive Fremstilling af Københavns Belejring (S. 1).
Med C h r i s t i a n IV ind træde r Københavns store Forvandling. H a n giver
By en s yd r e Pe rspek tiv det Præg, som den bevarede gennem to Aa rhund rede r.
Fø rst udførtes de mægtige Opfyldn ingsarbejder, hvo rved Slotsho lmen blev for
længet ud imod S tranden , og hvo rved der skaffedes P lads til Kongens nye stor
ladne og skønne Bygn inger, Bø rsen , Tø jhuse t og Prov ian tgaarden med den mel
lemliggende Flaadehavn, hvo r Sk ibene kund e indtage Sky ts og Prov ian t, samt
senere det store Bryghu s , Bygn inger, som alle staar den Dag i Dag og bærer
V idne sby rd om Kongens Bygn ing skun s t og Skønhedssans. Omk r ing Breme r-
holm (det nuv . Gamme lho lm) droges nye Befæstningsanlæg, der forbandt Slots
ho lmen med By en s Befæstning og sikrede Værfterne paa B reme rho lm .
VII