13 / 102
KØBENHAVN
C.
1700
G.
Bodener exe.
at føre Befæstningen direkte fra Vartov taarne t og ned til nuvæ rend e Langebro, der
blev bygget 1685 og af hvilken sidste P ro sp ek te t S. 28 giver et interessan t Billede.
H e r v e d fremkom den næste store Udv ide lse af København , da F r e d e r i k s -
h o lm s K v a r t e r e t 1667 blev anlagt paa den fra Kallebodstrand indvundn e op
fyldte G ru n d . Og da saa samtidig Kastelsbefæstningen blev fuldført og Vo ldene
omk ring Ch ristian shavn u n d e r Ch ristian V blev ført ud til H a v n e n s N o rd end e ,
var R ingen omk ring København fra Kallebodstrand til Ø r e s u n d draget. Paa P r o
spek tet i „ Ind le dn ing e n “ S. VII ses Befæstningsringen tydeligt. København havde
nu faaet den Begrænsn ing , som først Vo ldenes Fjærnelse sku lde gennemb ryde.
Men indenfor Vo ldene og i H av n en fortsattes Udv ik lingen . København var
nu blevet den e n e v æ l d i g e K o n g e s R e s i d e n s s t a d . Pa a hans B u d rejste nye
og pragtfulde Bykv a r te r e r sig, først og fremmest K o n g e n s N y t o r v med de
store og fo rnemme Adelspalæer: Gy lden løve s (Cha rlo ttenbo rg ) Niels Ju e ls
(Thotts Palæ), F rederik Ahlefeldts (nu Hotel d ’Angleterre), Bje lkes (nu Maga
sin du No rd ), med Gje thuse t, Hovedvag ten og Kongens S tatue omgivet af
Haveanlæg, og de rnæst d e t æ l d r e A m a l i e n b o r g med sine sm ukk e H a v e a n
læg. N u ind sk rænk e r K un s tn e rn e sig ikke til at optage By e n i Fugleperspek tiv ,
nu former dens To rve og Gad e r sig til P r o sp ek te r for Kun s tn e rn e s Øjne, der
hidtil ikke ha r havt synderlig Sans for denne Side af vor Hoved s tad s Ydre. P r o
spek te rne af Amalienborg, Kongens N y to r v og Slotspladsen bære r V idne herom.
Efter Ch ristian V ’s ret storslaaede Byggeperiode ind træde r de r und e r F r e d e
rik IV en Stilstandsperiode, i hvilken kun de i og omk ring København s Slot
foretagne Ombygn inge r (Slottet selv og Kancellibygningen) særlig kan bemæ r
kes. Paa en forfærdelig Maade afbrydes denne Pe riode af Københavns Ilde
b rand O k tob e r 1728. Men herefter følger saa und e r Ch ristian VI og F r ed e
rik V en saa mærkelig og storslaaet Byggeperiode, som København ikke ha r
set Mage til siden Ch ristian IV ’s Dage. Særlig g ruppe re r Byggev irk somheden
sig om Christiansbo rgs Opførelse og Pa læe rne omk ring Amalienborg P lad sen
med F rederik V ’s Ry ttersta tue, den nye F r e d e r i k s s t a d , hvo r Adelen rejste
Pa læ ved Siden af Palæ. Men ru n d t omk ring i By en s Gad e r tittede skønne
x