152 / 437
30
DELOS
paa Delos, under »E co
le française d ’Athènes’ «
Auspicier. Det var Mr.
Lebègue og Mr. Th.
Homolle, der gennem
mange Aar var den ar
kæologiske Skoles Di
rektør, der forestod
disse. Rigtig Fart fik
Udgravningerne
dog
først efter 1903, under
Dir. M. Holleaux’ dyg
tige Ledelse, takket
være et aarligt Tilskud
paa 50,000 frcs. fra en fransk Mæcen, Hertugen af Loubat. En Stab af
ældre og yngre Arkæologer, udsendte paa klassiske Studiers Vegne a f den
franske Stat, har staaet ham bi. Danske Arkitekter har siden 1907 ar
bejdet sammen med disse franske Arkæologer. — Hver Sommer i Maane-
derne Maj til September rykker nu en Styrke paa 100 à 150 Mand i Marken,
og Hakkers og Skovles Klirren giver Genlyd over hele Øen. Den opgravede
Jord køres paa Tipvogne (der findes 2.500 Meter Spor og 90 Vogne for
Tiden) ud til Kysten og styrtes i Havet. Det indtil Dato udgravede Terræn
udgør over to Kilometer i Længden og en halv i Bredden. Alligevel ligger
mindst ligesaa stort et Areal og venter paa at lade sine Skatte bringe frem i
Dagens Lys. Fotografiet Side 31 viser det sidste Hold af Arbejdere forlade
Øen dette Efteraar. Ved Baadens Stævn staar Arbejdsformanden, Malteseren
S o t ir i.--------------------- —
Skulde ovenstaaende Linjer have virket med til at belyse ikke tidligere
kendte Forhold eller muligvis givet mine Læsere Lyst til med egne Øjne
at stifte Bekendtskab med det skønne Grækenland, er mit brændende Ønske
gaaet i Opfyldelse.
--------------Det er ikke fordi det skorter paa Tilknytningspunkter mellem
Danmark og Grækenland. Først og fremmest skal da nævnes H. M. Kong
Georg, Hellenernes kloge og meget populære Konge, der det kommende Aar
bar regeret 50 Aar her i Landet. Lige saa dansk i Sind og Skind som da
ban drog herned, følger han alt, hvad der er Dansk, med største Interesse.
Paa Grund af dette Landsmandsskab modtager Grækeren en Dansker med
den største Forhaandssympati. Selv om han meget sjældent bar nogen
Anelse om, hvor Danmark ligger, ved ban, at det danske Folk er et højt
civiliseret gammelt og rigt (!) Folk. Saa snart han hører Navnet Danmark
eller København, »Kopenhaggi«, sætter han straks et ærbødigt og samtidig
venligt genkendende Ansigt op og siger: »Ab, Kong Georgs Fødeby, — Du
skal være velkommen«, og det lige ned til den fattigste Bonde i den yderste
Krog af Kongeriget — eller selv udenfor. Den i Tyrkiet bosiddende Græker,
der er end mer patriotisk end den kongerigske, taler altid om »den Georg«
som »hans Konge«. — — —