147 / 437
DELOS
25
Tranernes Dans — de deliske Kvinder opførte foran Apollons tresidede
Alter, der var formet som en Skibsstævn og prydet med Vædderhoveder,
(den berømmedes som et af Verdens syv Underværker). I Tilslutning til
Festerne — oprindelig som Appendiks til Dionysos-Dyrkelsen — opførtes
paa det halvcirkelformede Stenteater, med den herligste Udsigt over Havet
og de omliggende Øer og Skær, under aaben Himmel, Dramaer og Skuespil,
hvori de store Digtere kappedes om at forherlige Gudernes vise Styrelse
og Menneskenes Daarskab. Endvidere udkæmpedes paa Rendebanen og Sta
diet al Slags Idræt og Leg.
Gennem den store Respekt, Præsteskabet, som Midler mellem Guder
og Mennesker, nød, opnaaede disse efterliaanden saa stor Indflydelse, at
alle alvorligere Spørgsmaals Afgørelse blev lagt i Hænderne paa dem —
hvilken Magt Præsterne kun brugte til yderligere at forherlige Gudernes
Kultus og Templer.
Hvilket vidunderligt Skue har den hellige 0 ikke frembudt i disse Ti
der paa Apollons store Festdage. Fra de omliggende Øer, fra Attikas og
Lilleasiens Kyster, styrede pragtfuldt udstyrede tre-rad-aarede Snekker med
Folkerepræsentanter (Gudesendinger) ombord, under Sang og Musik hen
mod Øen og kastede Anker i den indviede Havn, vel beskyttet mod den
harske Nordenvind ved kunstigt anlagte Moler. Efter at være gaaet fra
Borde begav Folkenes Skarer sig da langs ad den hellige Vej, prydet med
Rækker af Statuer og Grupper i Bronce og Marmor, monumentale Søjler med
Sphinkser eller Broncetrefødder paa Toppen, Pragtbænke og Sejrsmonu
menter, op mod Apollonhelligdommen. Midt paa den vidtudstrakte Slette
under Kynthosbjærgets Fod knejste den straalende hvid i sit pariske Mar
mor, mod den azurblaa Himmel, med sine 34 slanke glat-tilhugne Søjler i
Kreds om Tempelcellaen, der indesluttede Gudens Billede. Til Slut svin
gede saa det mægtige Tog op foran det store Apollonalter, indbygget i en
høj Hal — alt imedens Luften fyldtes af Basuners Klang og Korenes takt
faste Rythmer.