143 / 437
DELOS
21
Men for at berejse et Land, hvor Natur og Sprog lægger saa mange
Vanskeligheder i Vejen, som her i Grækenland, kræves unægtelig ogsaa
forsvarligt ordnede Kommunikationsforhold og Forstaaelse af Rejsendes rime
lige Fornødenheder. — Alt er saa primitivt her endnu. Saaledes staar f. Eks.
det græske Jærnbanenet ikke i Forbindelse med det øvrige europæiske. Saa-
længe, indtil den nuværende Krig skaffer Strækningen mellem Lårissa og
Saloniki paa græske Hænder, #er Havet den eneste Adgang til Landet. Røver
uvæsen huserer endvidere endnu i den Grad i det nordlige Thessalien, at
ingen uden større Følge af Gendarmer tør vove f. Eks. at bestige »O lympos«,
der paa Grund af sin storslaaede Natur og henrivende Udsigt over Rugten
ved Saloniki maaske frembyder en af de mest naturskønne Rjærgegne i
Europa. Jeg behøver blot at minde om den tyske Ingeniør Richter, der
holdtes fangen af en Røverbande Maaneder igennem og kun slap løs mod
store Løsepenge. Ganske vist var »Olympos« den Gang paa tyrkisk Grund,
men Randen var græsk, og slige Bander øver deres Uvæsen langt sydpaa
paa græsk Territorium. Den Rejsende maa lige saa tidt kunne risikere, at
Jærnbaner og Dampskibe afgaar Timer, før de er anmeldte eller lader vente
2, 3 Dage paa sig, som det er hændet mig ude paa Øerne. Vi Europæere
er jo saa forvænte i den Retning. For Grækeren selv spiller delte aldeles
ingen Rolle. Grækeren regner slet ikke med Tiden som en Faktor af nogen
Værdi, i den Forstand som f. Eks. Englænderen (vistnok een af de Egen
skaber, der gør ham til den snu Forretningsmand, han e r : — faar han ikke
Køb i Dag, saa faar han det nok i Morgen, naar Modparten har tabt al
Taalmodiglied). — Naar den rigtige Græker rejser, medfører han desuden
selv i en Kurv hjemmefra Fortæring tor hele Rejsen (saalænge den nu kan
tænkes at vare) — eet eller flere mægtige Brød, en Pakke hvid Surmælksost
og en Dunk Vin, akkurat som hans Forfædre Odysseus og de trojanske
Helte, naar de gik ombord i deres »skøntformede Snekker«, gjorde det.
Saaledes er han økonomisk ganske uberørt af, hvor lang Tid Rejsen varer.
Stort bedre er det heller ikke med Hoteller. Bortset fra Athen og to, tre
Hoteller udenfor er det rigtignok skralt bevendt med de Soveværelser, man
linder omkring paa Landet, enten hos Landsbyens Købmand eller Stedets
fattige Præst. Sengenes spillevende Beboere lader een ikke mange Øje
blikkes Hvile. — Grækeren selv kender ikke til line Fornemmelser og sover
som en Sten i et grovt vævet Tæppe paa det bare Gulv. — Hvis han ikke
faar sovet en Nat eller lo, gør det heller ikke noget. Det Ordsprog, man
har om Orientaleren, at han ikke kender Forskel paa Dag og Nat, passer
fuldstændig paa Grækeren. Og Nattesøvn har et civiliseret Menneske egentlig
liaardt nødig efter besværlige Rideture paa Muldyr eller Æsel, Bjærg op og
Bjærg ned, den ene Dag efter den anden.
Har man imidlertid overvundet disse Vanskeligheder — og de er til at
overvinde — lønner Udbyttet rigeligt al overstanden Møje. Uden Tvivl er
det græske Landskab — sammenlignet med det italienske f. Eks., langt mere
oprindeligt, vildt og stort i Linjerne. De rødbrune, nøgne, utilgængelige
Bjærgskraaninger, gennemfurede af dybe Kløfter, i hvis Bund en brusende
Bæk tegner sit hvide bugtede Løb, de pletvise Plantninger af lavt, stridbart,