142 / 437
2 0
AARSBERETNING
Enkelte Gange har der været musiceret af en Strygekvartet, til andre lid er
har L ’hombrens Aand hvilet over Bordene. Ved Foraarstid har Altanen
været Skuepladsen for Klinkspillet, der blev drevet saaledes af de passionerede
Spillere, at alle alvorlige Alumner maatte gaa rundt og se betænkelige ud ;
særlig skulde Damerne nok blive plyndrede, og da det rygtedes, at den om
satte Sum en Dag var steget til 35 Øre, mumledes der: »Hasard«, i alle
Kroge. Ungdommen er letsindig!
Kollegiets Bestyrelse har som nævnt skiftet Formand, og desuden er
Fru.
Hasselbalch
indtraadt i Stedet for Prof.
Boimesen.
POUL SCHMIDT.
D E L O S .
D
e t
er forbavsende at lægge Mærke til den Forskel, der er paa Antallet
af Fremmede, som berejser Italien og Grækenland, to Lande, der dog
ligger paa samme Breddegrad, altsaa omtrent har samme Naturbetingelsei,
og hvis historiske Interesse for begges Vedkommende rækker tilbage til den
graa Oldtid. Vi Danske danner ingen Undtagelse med Hensyn til Turist
strømmen til disse Lande. De norditalienske Søer og den italienske Beviera
staar for de fleste af os, paa Grund af deres smilende Naturskønhed, Byerne
Rom, Florenz, Siena, o. s. v. paa Grund af deres Kunstskatte, som Ønskernes
højeste Maal, naar det gælder længere Udenlandsrejser. Vor Historieunder
visning, Billedværker og rejsende Bekendtes Beretninger, utallige er de Ind
tryk, som vækker vor Interesse for »det romerske Kejserdømmes«, »Pavernes«
og det af Malere forgudede Land. Det er derimod de færreste, der har be
sluttet sig til at gøre Skridtet over Adriaterhavet, eller gennemfare de af
Rejsende ganske ukendte nordlige Balkanstater for at gæste Grækenland.
Og dog, — er vi ikke fra Barns Ben opdragne med det gamle Grækenlands
Historie, Litteratur og Kunst for Ø je? Det er vist ikke Overdrivelse at sige,
at vi Studenter af den gamle Skoleordning var lige saa hjemme i Græken
lands Historie som i vor egen, — alle har vi lært at se hen til det gamle
Grækenland som »Videnskabens og Kunstens Vugge«.
Aarsagen er sikkert den, at det moderne Grækenland i Virkeligheden er
et helt nyt og ukendt Land, der endnu ikke er indtraadt i Rækken af
Turistlandene. Det ny Grækenland vaagnede først af sin tusindaarige Søvn
efter Frihedskrigen i 1830erne.
Og det har varet over 3/ 4 Aarhundrede før
det helt er kommet ud over den Fornedrelse, hvori det var sunket under
det tyrkiske Aag. Hertil kommer, at de epokegørende arkæologiske Under
søgelser og Udgravninger, som de europæiske Nationer har toretaget her i
Landet, og som først rigtig har kunnet skaffe fuldt Lys over Livet i det
klassiske Hellas, er af saa sen en Dato, at det er naaet til de færrestes Be
vidsthed, hvormeget der egentlig findes bevaret fra gammel Tid, og som
det lønner Umagen at lære nøjere at kende.