151 / 437
DELOS
29
svarsmidler af nogen Betydning, hvorpaa
hele Øen blev udplyndret paa det gru
somste.
20 000 Indbyggere, før største
Delen Italienere, nedsabledes, og Kvinder
og Børn slæbtes bort som Slaver. Den
beboede Del af Byen blev stukket i Brand,
Statuer og Billedstøtter styrtedes i Havet,
ja selv Templerne og deres Gudebilleder
skaanedes ikke. Sørøverkrigen omkring
Aar 70 f. Kr., der terroriserede det ægæ-
iske Havs Kyster, gav endelig Delos Naade
stødet.
Ak, hvor var de tidligere saa mæg
tige Guder, der fylkede de hellenske Folks
Skarer til sejrrig Kamp mod enhver frem-
trængende Fjende, bleven af, sov de, for
atter senere at genkalde de gode gamle
Tider? Nej, medens Overbefolkning, øko
nomiske Handelsinteresser og Krigskunst
havde svejset det gamle Hellas Fjender,
de sejrrigt fremlrængende Bomere og skin
syge, erobringslystne Barbarer sammen til een Enhed, under det romerske
Scepter, havde en overdreven Selvforherligelse, Vellevned og moralsk Slap
pelse, brudt det græske Folks tidligere saa uimodstaaelige Energi. Kræfterne
til at rejse sig op igen manglede. Og hele den stolte Kultur, som Hellas
havde bygget op, kunde ikke frelse det mod dets Fjender, som tragtede
efter at høste disse Frugter. Ligesom med eet Slag, sank det gamle Hellas
i Grus, under Bomernes og Barbarernes Angreb.
Saaledes laa Delos hen, forladt af Guder og Mennesker, op gennem
Romertiden og Middelalderen, kun hjemsøgt af Sørøvere, der førte de lettest
tilgængelige Marmorarbejder til Italien. Venetianere kom og slæbte Metaller
fra den Skov af Broncestatuer, der endnu var tilstede i Ruinerne, og fra
Boltene, der sammenholdt Bygningernes Marmorblokke, for at støbe Kanoner
deraf. Talrige Spor af Kalkovne, hvori halvbrændte Billedstøtter endnu er
fundne, angiver endvidere den Vandalisme, der har været udøvet mod den
hellige O.
I Renæssancen begyndte europæiske Lærde deførste historiske Under
søgelser i Grækenland og genfandt ogsaa det gamle Delos. De begyndte at
studere Indskrifterne paa de tilbageblevne Statuebaser og kunde konstatere
Beliggenheden af de forskellige Bygninger. Men i deres Spor fulgte nu Op
købere af antikke Billedhuggerarbejder og arkitektoniske Brudstykker, som
den Dag i Dag fylder Europas Musæer og private Samlinger.
Det skulde først forundes vort Aarhundrede atter at lade de tilbage
blevne Spor af den døde By tale, og det er den klassiske Kulturs nærmeste
Arvtager i Europa, Frankrig, Æren herfor tilkommer. Allerede i 1870erne
bevilligede den franske Stat de første Midler til arkæologiske Undersøgelser