274 / 437
SOLSTREJF.
D u ligner en af Botlicellis Engle,
Saa rene Træk jeg aldrig før har set;
Og Munden er, tiltrods for helt alvorlig,
Alligevel som om den just har let.
De klare Øjne bag kulsorte Vipper,
Der ser mig lige lukt i Sjælen ind,
Jeg tror, de aldrig min Erindring slipper,
De har mig fanget i et Tryllespind.
Dit Haar er gyldent, blødt og fint som Silke,
Jeg stryger det med øm og nænsom Haand.
Du lille Pige, aner du mon hvilke
Livsgnister, du kan tænde i min Aand9