271 / 437
KEMISKE REAKTIONERS TEORI
2 5
Kendes altsaa
U
som Temperaturfunktion, kan Integrationen udføres og
Affiniteten beregnes ved alle Temperaturer, naar man blot ved en enkelt
Affinitetsmaaling, har bestemt Værdien for Integrationskonstanten ,/. Da
U
kan maales direkte kalorimetrisk, er det følgelig muligt at forudsige de rea-
gerende Slolleis Digevægtskoncentrationer ved en hvilkensomhelst Proces og
ved alle Temperaturer alene paa Grundlag af termiske Data og Kendskab
til een Konstant.
Ophavsmanden til det næste vigtige Fremskridt paa Teoriens Omraade
blev
Nernst,
der i 1906 opstillede sit »Varmeteorem«:
r
d A
r
d u
n
I ™
dT =
J ™
(jr
=
(3 )
efter hvilken Konstanten ./ i Ligning (2) bliver lig med 0, naar det drejer
sig om kondenserede Systemer. Herved overflødiggøres den direkte Affini
tetsmaaling; det maksimale *\rbejde lader sig beregne ud fra termiske Op
givelser alene.
Disse betydelige og grundlæggende Arbejder betegner dog kun det første
Stadium. Selv
detfuldstændigste
Kendskab tilAffiniteten ved en[Proces
tillader kun atforudsige noget omden Ligevægtstilstand,der ernaaet,
naar
Processen
er færdig.
Man kan f. Eks. beregne, at luftformig Ilt og Brint i
Rumfangstorholdet 1 : 2 ved almindelig Temperatur kun er i Ligevægt med
hinanden, naar der samtidig er mange Millioner Gange saa meget Vanddamp
til Stede. Ikke desto mindre kan Ilt og Brint blandes paa vilkaarlig Maade,
uden at Systemet tilsyneladende tilstræber denne beregnede Ligevægt. Affini-
tetsteorien siger intet om, hvorvidt en Reaktionsligevægt indstiller sig inden
for rimelige Tidsrum; den taler ikke om
Reaktionshastigheden.
Det maa da være Opgaven at faa Teorien fuldstændiggjort derhen, at
man paa Forhaand kan sige noget om en Reaktions Hastighed under givne
Omstændigheder. Dette vilde have betydelig Interesse for den kemiske Tek
nik, hvor man jo netop ofte møjsommeligt og med stor Bekostning maa
eksperimentere sig til de Omstændigheder, der er de gunstigste. I en saa
vigtig Proces som Kvælstoffets Brintning til
NH3
foreligger der et Tilfælde, hvor
Reaktionshastigheden ved lavere Temperaturer er for ringe til, at Processen
kan udnyttes i Praksis, medens omvendt Reaktionsligevægten ved højere
Temperaturer er til Ugunst for
NH
S, eftersom Brintningsprocessen er eksoterm.
I et saadant Tilfælde, hvor der ved Valget af Reaktionstemperaturen skal
træffes et Kompromis mellem disse to Faktorers Indflydelse, vilde et mere
indgaaende teoretisk Kendskab være nyttigt. Eller man kan tænke paa en
Reaktion med saa store tekniske Muligheder som Dannelsen af Butadien
(Udgangsprodukt ved Kautschjuksyntesen) ved direkte Forening af Acetylen
og Æthylen. Hidtil er denne Proces kun blevet realiseret ved at lede Luft
blandingen gennem glødende Rør, og herved dannes der samtidig betydelige
Mængder af andre Reaktionsprodukter. Det er vel næsten overflødigt at
fremhæve, hvilken overordentlig Betydning det vilde have, om man paa
Forhaand var i Stand til at angive de Omstændigheder, der paa den gunstigst