Previous Page  271 / 437 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 271 / 437 Next Page
Page Background

KEMISKE REAKTIONERS TEORI

2 5

Kendes altsaa

U

som Temperaturfunktion, kan Integrationen udføres og

Affiniteten beregnes ved alle Temperaturer, naar man blot ved en enkelt

Affinitetsmaaling, har bestemt Værdien for Integrationskonstanten ,/. Da

U

kan maales direkte kalorimetrisk, er det følgelig muligt at forudsige de rea-

gerende Slolleis Digevægtskoncentrationer ved en hvilkensomhelst Proces og

ved alle Temperaturer alene paa Grundlag af termiske Data og Kendskab

til een Konstant.

Ophavsmanden til det næste vigtige Fremskridt paa Teoriens Omraade

blev

Nernst,

der i 1906 opstillede sit »Varmeteorem«:

r

d A

r

d u

n

I ™

dT =

J ™

(jr

=

(3 )

efter hvilken Konstanten ./ i Ligning (2) bliver lig med 0, naar det drejer

sig om kondenserede Systemer. Herved overflødiggøres den direkte Affini­

tetsmaaling; det maksimale *\rbejde lader sig beregne ud fra termiske Op­

givelser alene.

Disse betydelige og grundlæggende Arbejder betegner dog kun det første

Stadium. Selv

detfuldstændigste

Kendskab tilAffiniteten ved en[Proces

tillader kun atforudsige noget omden Ligevægtstilstand,der ernaaet,

naar

Processen

er færdig.

Man kan f. Eks. beregne, at luftformig Ilt og Brint i

Rumfangstorholdet 1 : 2 ved almindelig Temperatur kun er i Ligevægt med

hinanden, naar der samtidig er mange Millioner Gange saa meget Vanddamp

til Stede. Ikke desto mindre kan Ilt og Brint blandes paa vilkaarlig Maade,

uden at Systemet tilsyneladende tilstræber denne beregnede Ligevægt. Affini-

tetsteorien siger intet om, hvorvidt en Reaktionsligevægt indstiller sig inden­

for rimelige Tidsrum; den taler ikke om

Reaktionshastigheden.

Det maa da være Opgaven at faa Teorien fuldstændiggjort derhen, at

man paa Forhaand kan sige noget om en Reaktions Hastighed under givne

Omstændigheder. Dette vilde have betydelig Interesse for den kemiske Tek­

nik, hvor man jo netop ofte møjsommeligt og med stor Bekostning maa

eksperimentere sig til de Omstændigheder, der er de gunstigste. I en saa

vigtig Proces som Kvælstoffets Brintning til

NH3

foreligger der et Tilfælde, hvor

Reaktionshastigheden ved lavere Temperaturer er for ringe til, at Processen

kan udnyttes i Praksis, medens omvendt Reaktionsligevægten ved højere

Temperaturer er til Ugunst for

NH

S, eftersom Brintningsprocessen er eksoterm.

I et saadant Tilfælde, hvor der ved Valget af Reaktionstemperaturen skal

træffes et Kompromis mellem disse to Faktorers Indflydelse, vilde et mere

indgaaende teoretisk Kendskab være nyttigt. Eller man kan tænke paa en

Reaktion med saa store tekniske Muligheder som Dannelsen af Butadien

(Udgangsprodukt ved Kautschjuksyntesen) ved direkte Forening af Acetylen

og Æthylen. Hidtil er denne Proces kun blevet realiseret ved at lede Luft­

blandingen gennem glødende Rør, og herved dannes der samtidig betydelige

Mængder af andre Reaktionsprodukter. Det er vel næsten overflødigt at

fremhæve, hvilken overordentlig Betydning det vilde have, om man paa

Forhaand var i Stand til at angive de Omstændigheder, der paa den gunstigst