411 / 437
AARSBERETNING
2 3
jeg. — Skuespiller Stryhn sang vidunderligt for os om Fræ’rik med
Trænæsen — hvordan morede han sig for Resten? — Fortræffeligt!
— Efter at han havde høstet sine velfortjente Laurbær i Daglig
stuen, faldt han i Søvn paa Bøj’s Divan og vaagnede først, da
Dansen var forbi. — Saah? — Ja det er forfærdeligt med de Men
nesker, som ikke danser. A-propos Dans! Vi dansede jo ogsaa
gevaldigt i din Regeringstid — vi fik Undervisning i adskillige ameri
kanske Krumspring — Gud ved hvad vi egentlig skal bruge dem
til, men det kan jo ogsaa være ligegyldigt, naar blot Resultatet blev
godt, og det gjorde det jo —? — Hvad tænker Du egentlig paa?
Jeg tænker naturligvis paa alle de lykkelige, der ved denne Lej
lighed for første Gang opdagede deres Livs udkaarne Harmonika.
Og sikken et Afdansningsbal vi holdt. Kan Du huske Bojléns be
gejstrede Tale til Snapsens Pris? — Ja — det kan nu være meget
godt, men Du bryder Rækkefølgen, siger Fogh. — Jasaa, skulde
der virkelig være sket mere interessant i din Inspektionstid?
Om der er! — Og du skal skrive Aarsberetning og ved altsaa ikke
en Gang, at der er noget, der hedder Kandidatgilde, Hyggelig
Aften, Sølvbryllupper og Fødselsdage! Og Sigvald farer rasende
rundt om Billardet og støder »ægte Rødt« i en Uendelighed. Jeg
sætter mig andægtigt ned og lytter til den Ordstrøm, der flyder fra
hans Læber, glad over, at jeg endelig har faaet sat ham i Gang.
Jo se der var nu for det første Kandidatgildet.
En celeber
Fest i alle Maader. — Festsal og Spisestue udsmykket paa god